Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk ·
Søg
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede
Se større billede

Sangskrivning

Tilmelding

Sangskriverlinjen henvender sig til dig som enten allerede arbejder ambitiøst og målrettet med sangskrivning, eller som synes det kunne være spændende at prøve kræfter med at skrive dine egne sange frem for at fortolke andres.

Sangskrivning er et højt profileret linjefag på Engelsholm Højskole med 13,5 timers ugentlig undervisning.

Engelsholm Slot, som huser højskolen, er et inspirerende sted, som mange etablerede kunstnere bliver ved med at vende tilbage til, så du bliver en del af et sprudlende miljø med masser af spændende mennesker og nye netværksmuligheder.

Du vil blive sat på hårdt arbejde, så vi forventer masser af motivation og drivkraft fra din side.
Underviserne kan ikke skrive sangene for dig, men er der for at stille de rigtige spørgsmål, provokere og inspirere dig, og åbne nye døre frem for at give dig svarene.

Typisk skal der skrives en ny sang næsten hver uge, så du har skrevet mindst 10 sange inden du stopper på Engelsholm. En række af disse vil være instrumenteret og indspillet i løbet af de sidste projektuger.

Overordnet tager vi altid udgangspunkt i den enkelte elevs kunstneriske udtryk, og prøver sammen med eleven at raffinere det, frem for at ændre det, men du bliver også introduceret til en lang række andre vinkler, som er vigtige for at kunne klare sig i musikbranchen. Det kan være alt fra musik til film og reklamer, over målrettet sangskrivning til store artister via publishing selskaber, til at arbejde med fokus på dine tekster i samarbejde med lyrikere fra Forfatterskolen. Generel viden om musikbranchens måde at fungere på er også noget vi prioriterer højt.

I løbet af semestret vil vi arrangere en masse forskellige showcases/koncerter, hvor man - alt efter behov og niveau - vil få mulighed for at prøve sine sange af for et publikum.

Underviserne:

De tre faste lærere på Sangskriverlinjen er:

Roar Amundsen (primært dansksproget sangskriver, pladeselskabsdirektør og mangeårig freelancer i musikbranchen)
CS Nielsen (engelsksproget sangskriver med rødder i den amerikanske folk-tradition; baggrund i litteraturstudier)
Jakob Bonderup (bassist, arrangør, forstander Engelsholm)


Hertil håndplukkes hvert semester en række højt kvalificerede gæstelærere fra ind- og udland.