| Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk · |
|
3. - 9. oktober
Kursusledere: Anna-Marie Nissen og Bente Stamp
Når dette kursus afsluttes med festmiddag i slottets riddersal, vil du se resultaterne af en uges arbejde med brændende varmt glas, koldt glas, farverige stoffer, pensel og lærred og diverse instrumenter. Det er op til dig at vælge, hvilket materiale du vil fordybe dig i.
Vi byder på inspirerende undervisning i højskolens veludstyrede værksteder, foredrag, koncert, morgensamling i slottets riddersal og hyggeligt samvær med de andre kursister. Rammerne er enestående: et smukt barokslot, med tårne, spir, spøgelser og gode historier, med voldgrav, park, sø og skov.
Når vi kan afholde kursus i uge 41, er det fordi eleverne er på studietur. Værelserne kan derfor have et personligt præg.
Værksteder:
Foredrag ved kunstner Steffan Herrik: Det ufornuftige er vigtigt!
Et causeri/foredrag/stand up der omhandler betragtninger fra 40 års virke i kunstens verden:Sandheder, løgn og latin, skæve eksistenser, undren, tvivl, vanvid, humor, trang til poesi og amokløb, pyrotekniske installationer m.m.
Sangaften
Besøg i Nørup Kirke – en ”senjysk barok kirke”