Program, foråret 2010

Her er oversigten over hvad der kommer til at ske i løbet af foråret 2010. Oversigten gælder både liniefagene og de fælles projekter.

Du kan downloade oversigten her: Undervisningsplan, foråret 2010

Sangskrivning

Sangskrivning

Lærere: Kim Munk, Jakob Bonderup, Tue West, Robyn Rosenkratz(US), Michael Glover (US) + diverse kursuslærere

Uge 3 + 4: Co-writing og indspilning. 
Oplæg: Forskellige tilgange til at skrive sange: melodi, riff, tekst, akkordgange, alternate tunings på guitar, valg af sprog.
Ideen er grundlæggende at man i dette modul skriver sammen to og to for at udveksle kreative processer og erfaringer, og mærke hvor forskellig tilgang vi hver især har i vores måde at arbejde på. Det er ligeså meget proces som produkt – men der kommer alligevel altid nogle rigtig gode sange ud af det.
I anden uge af forløbet arbejdes med: Introduktion til indspilning i Logic hvor alle de nyskrevne sange indspilles i rå demoversioner.
Vigtigt – medbring gerne eget indspilningsudstyr, laptop, mikrofoner og instrumenter.
Lærer i anden uge: Morten Eriksen

Uge 5+6: Fra idé til sang – grundlæggende skrive- og kompositionsøvelser. 
Oplæg - Der gives enkle inspiratoriske oplæg såsom film, stikord og basisform til at skrive og komponere ud fra. Der sættes fokus på den enkeltes arbejdsmetode og udviklingspotentiale. Vigtigt: Tirsdage fremføres sange og/eller skitser for de øvrige elever på skolen i forbindelse med Kunstcaféen.

Uge 7: Parafrase:
Find en af dine absolute favoritsange og brug den som “skabelon” til en ny sang.
Vær fuldstændig hæmningsløs og tyvagtig med henblik at skabe dit eget produkt. Sangen skal komponeres færdig INDEN torsdag og derefter indspilles som demo og I øvrigt spilles live til kunstcafe I uge 8.

Uge 8: Videokunst
Fællesprojekt for alle linier. Vi skal mødes om at lave fælles værker i levende lyd og billeder. En udforskning af hvad der sker når to udtryk mødes og skal formulere sig sammen. En øvelse i at lade lyd styre billeder, lade billeder styre lyd, eller noget helt tredje. Slutproduktet kan f.eks. være en video produktion, en lyd/billede installation eller en live fremførsel med musik og visuals.

Uge 9+10: Individuelle sangskriveropgaver
frie eller bundne efter behov, krydret med plenum sessions med inspirationsoplæg/film og gennemspilning samt feedback på de enkelte sangskriveres sange.
I løbet af de 2 uger er der individuelle mentorsessions med hver enkelt sangskriver, hvor man kan stille helt specifikke spørgsmål en-til-en.

Uge 11-12
2 ugers praktikforløb med studerende fra Rytmisk konservatorium I Århus. Dine sange danner udgangspunkt for en produktion/sammenspil. Forløbet afsluttes med en koncert. Undervejs bliver de studerende superviseret af både lærere fra konservatoriet og lærere fra Engelsholm.
Der er desuden mulighed for individual instrumentalundervisning af konservatorieeleverne.

Uge 13+14: Individuelle sangskriveropgaver
frie eller bundne efter behov, krydret med plenum sessions med inspirationsoplæg/film og gennemspilning samt feedback på de enkelte sangskriveres sange.
I løbet af de 2 uger er der individuelle mentorsessions med hver enkelt sangskriver, hvor man kan stille helt specifikke spørgsmål en-til-en.

Uge 16
Vi arbejder ud fra konkrete opgaver som kan være alt fra bestemte temaer, over diverse dogmeregler til at skrive til en helt konkret artist via et pitch sheet.
I løbet af perioden laves en lille gennemgang af sangskriveres rettigheder til musikken og hvordan man deler dem mellem sig når man cowriter. (KODA, GRAMEX, NCB)

Uge 17+18
Der arbejdes med at arrangere musikken herunder at lave kor- og 2. stemmer. Der forberedes ligeledes en miniturné, hvor vi i fællesskab tilrettelægger, forbereder og praktisk/logistisk planlægger en række koncerter forskellige steder i landet. Der skal laves aftaler/kontrakter samt afrapporteres til KODA og til pressen.

Uge 19+20: Elektronisk Musik + Sangskrivning (fælles projekt) Songtronica
Vi skal blande de to genrer, elektronisk musik og klassisk sangskrivning. Ved at udnytte det bedste fra begge lejre skal vi nå frem til fælles produkter. Du kan som sangskriver forvente at blive klogere på studieproduktionen som kunstform; som elektronisk musiker kan du forvente at komme til at arbejde med udgangspunkt i det, der er den historiske baggrund for næsten al musik – melodi og tekst.

Uge 21: Jelling Festival
Forberedelse til og deltagelse i årets Jelling Festival, en af Danmarks største årlige sommerfestivaller. Vi har adgang til egen scene, og kan fylde den med hvad det skal være. Koncerter er en oplagt måde at fylde scenen på, men det kan være der også opstår andre idéer?

Uge 22+23+24: Projektuger
Afslutningsopgave hvor der arbejdes med et projekt som du selv har formuleret. Inden projektugerne går i gang har vi gennemgået hvordan man selv formulerer et projekt. Fra idé fasen til udførelsen.
Individuelt arbejde under vejledning.

Den sidste projekt uge:
Mandag+Tirsdag: Færdiggørelse af projekt
Onsdag: Elektronisk musik lokalet omdannes til koncert arena.
Torsdag+Fredag: Massefremstilling af fælles CDer og masseøvning af koncerter.

Herudover forskellige brancheoplæg efter behov:
Hvordan booker jeg koncerter? Jeg vil udgive en plade – hvordan gør jeg? Hvordan lever/overlever jeg som musiker? Jeg vil gerne afsætte mine sange til andre?

Elektronisk Musik

Lærer: David Mondrup

Uge 3+4: Alternative Lydkilder
Siden det blev muligt at optage lyd på bånd, har kreative lydkunstnere også brugt de optagne lyde til at lave deres kunst med. Der går en lige linie fra 30ernes hörfilm over 50ernes musique concrete til Björk og Matmos der bygger beats af industrilyde, og lyde der kun eksisterer i den digitale sfære. Det er samtidig lyde, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad det gør ved musikken at man kan genkende lydenes ophav.
Vi laver nedslag i den elektroniske musikhistorie – men først og fremmest skal vi selv ud og prøve det af. Optage og generere vore egne lyde, klippe dem i småstykker, strække dem ud af facon, bygge rytmer, melodier og lydcollager af det.

Opgaven er perfekt til samtidig at lære og øve de grundlæggende principper inden for sequencing, såsom audio, MIDI, automatisering, softwareinstrumenter, plugins, send- og inserteffekter og generelle mix teknikker.

Anden uge er temauge sammen med sangskriverne, om traditionel studieoptagelse i logic. Lærer: Morten Eriksen

Uge 5+6: Live – Elektronikken som instrument
Hvordan spiller man live med sin computer? Det skal vi øve os på i dette modul. Vi forbereder lyde og loops, sætter knapper på effekter, forbereder vores numre, og øver os. Og øver, og øver, og øver lidt mere, for at få den bedst mulige performance ud af det. Til slut holder vi en koncert for resten af skolen. Det bliver muligvis vores første koncert, men det bliver helt sikkert ikke den sidste.

Uge 7: Geek Week 1 - Mix
Her går vi i dybden med lydbilledet, og hvordan man bedst muligt fylder det ud. Det bliver både nørdet, langhåret og tungt. På en gang. Til gengæld finder du ud af hvad alle knapper på alle effekter gør og ikke gør. Hvis vi når det går vi også igennem noget grundlæggende bølgefysik og digital lydteori.
Dagene kommer til at bestå af oplæg om de forskellige måder at placere lyd i forhold til frekvens, volumen og højre-venstre aksen. Individuel vejledning til dine egne mix, eller mulighed for at øve sig på professionelt indspillede mix sessions.

Uge 9+10: Geek Week 2 – Syntese og Sampling
Her skal vi lære alt om synthesizeren, og dens fætter, sampleren. Der bliver teoretisk og praktisk gennemgang af instrumenternes funktioner, og der bliver diverse lytte- og imitationsøvelser. Hvis du døjer med spørgsmål som ”hvorfor sker der ikke noget når jeg drejer på sustain knappen?”, ”hvad står LFO egentlig for?” og ”hvordan får jeg programmeret min computer sådan at den siger ”Åge” når jeg trykker på det midterste C?” - så er det her dine spørgsmål bliver besvaret.

Uge 11+12: Diem praktik
Vi får besøg af 2.års studerende fra DIEM, den elektroniske musikuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium. Som et led i deres uddannelse skal de prøve at undervise i 2 uger, og det er ikke til at vide hvad de vil funde på, men det plejer bestemt ikke at være kedeligt. Forvent at blive udfordret.
De vil samtidig kunne give et indtryk af studiemiljøet på DIEM, og hvad der kræves for at komme ind på uddannelsen.

Uge 13+14: Live 2 - installation
Endnu en omgang med elektronisk lyd i en live sammenhæng. Denne gang med fokus på "installationen" - altså det at lave et udstillingsobjekt der afgiver lyd, gerne påvirket af sine omgivelser. Vi kommer nok ind omkring begreberne "adaptiv musik" og "generativ musik", ligesom ordet "tilfældigt" nok heller ikke vil være helt fremmed for os i disse uger.

Og så gør det jo heller ikke noget, hvis sådan en installation ender med at se sej, foruroligende eller smuk ud.

Uge 15: Studietur t. Prag
- medbring lydoptagere, og brug dem flittigt.

Uge 16: Reallyd
Vi skal have lavet optagelserne fra Prag til nye spændende produktioner. Det kan ende ud i lydproduktioner, live performances, installationer, video produktioner. Formen er fri, men rammen, at holde sig til de hjembragte samples, er stram.

Uge 17: Engelsholm Electronic
Engelsholms traditionsrige elektroniske festival, med både workshops og koncerter, løber af stablen i slutningen af denne uge, så tag ikke hjem på weekend. Vi bruger ugen på at forberede vores input til festivalen. I skrivende stund er ideerne mange og vilde ...

Uge 18: Remix
Remixet er en disciplin for sig, hvor den elektroniske musiker giver sin fortolkning af andre musikeres indspilninger. Genren ender i et misk mask mellem det der er givet i originalsporet og remixerens lydverden.
Vi kaster os ud i Engelsholms vildtvoksende samling af vinylplader, og leder efter lige præcis det sample, vi aldrig ellers ville have rørt med en ildtang, for derefter at remixe det smukt, mærkeligt, dansabelt eller bare fedt.

Uge 19+20: Songtronica
Vi skal blande de to genrer, elektronisk musik og klassisk sangskrivning. Ved at udnytte det bedste fra begge lejre skal vi nå frem til fælles produkter. Du kan som sangskriver forvente at blive klogere på studieproduktionen som kunstform; som elektronisk musiker kan du forvente at komme til at arbejde med udgangspunkt i det, der er den historiske baggrund for næsten al musik – melodi og tekst.

Uge 25: Afslutning

Billedkunst

Lærere: Bente Stamp og Anna-Marie Nissen

Uge 3+4: Parafrase
Udgangspunktet for dette forløb er allerede eksisterende værker, som udsættes for en personlig fortolkning. Vi lader os inspirere direkte af et ældre maleri – henter komposition, farveholdning, tematik eller bare en enkelt detalje, som så vægtes og gives et nyt og moderne udtryk. Parafrasen er ikke et nyt fænomen, men er blevet brugt af kunstnere til alle tider.

Indhold:
Oplæg – om parafrase med udgangspunkt i kunsthistorien
Øvelser – grundlæggende maleteknikker
farvelære og komposition

Uge 5+6: Ekspressivt maleri
Abstrakt ekspressionisme er kunst, der ikke arbejder med nøje udregnede kompositioner, men derimod spontant og instinktivt, bl.a. inspireret af afrikansk kunst, folkekunst og børnetegninger. Det handler om energi, ildhu, kraft og skabelsen af et helt nyt formsprog.
Bagved ligger idéen om, at kunstneren skal lade sig styre af underbevidstheden, hvis spor skal afsættes af håndens spontane bevægelser - uden dominans af den rationelle tanke. Den abstrakte ekspressionisme opstod i 1950’erne og er den første store moderne bevægelse i USA, som efterfølgende erklærede maleriets død. I nutidens kunst regnes den abstrakte ekspressionisme næsten som vor tids kitsch – så hvad skal det bruges til?

Indhold:
Oplæg – med videoklip (Pollock, Appel, Knud N, Peter Mandrup)
Øvelser – ekspressiv maleteknik
totalkomposition uden figurative elementer
nutidskunstens blanding af stilarter

Uge 7: Grafiske trykteknikker
Enkle grafiske teknikker som man hurtigt og effektivt vil kunne anvende i sit maleri. De grafiske teknikker er gode til at skabe sig et personligt udtryk.

Indhold:
Øvelser – paptryk
grafisk tryk på papir

Uge 9+10: Maleri efter model
Maleri efter nøgen model
Vi arbejder med menneskefiguren – denne gang har vi en nøgenmodel i atelieret i flere dage – og forsøger at fange et udtryk på lærredet – det kan både være med et naturalistisk og et abstrakt udgangspunkt

Indhold:
Oplæg – om kunsthistoriens kvinder
Øvelser – komposition og skitser
valg af farvepalet

Uge 11+12: Serigrafi - sammen med Ovnformet glas
Serigrafi er en trykmetode, der bruges til at lave hurtige gentagne billeder. Princippet er det samme, som man kender fra f.eks. stoftryk eller tryk af bøger og plakater. Fordelen ved denne metode er, at man kan overføre detaljerede motiver f.eks. fra fotografier, fotokopier, tegninger, håndskrift og lignede til maleri, glas og keramik.
Vi starter med tryk på papir og slutter forløbet med tryk på lærred og glas.
Vigtigt: Medbring kontrastfulde fotos og billeder

Indhold:
Oplæg – eksempler på serigrafi i maleri og glas
Øvelser – gennemgang af serigrafiteknikken (ramme, motiv, tryk, rensning)
forberedelse af motiver
tryk på papir + lærred, keramik og glas

Uge 13+14: Maleri – skulptur – installation
Den moderne kunst indeholder mange eksperimenterende udtryksformer, hvor man blander den klassiske kunst med nye materialer, og hvor installationer og maleriet træder ud af rammen og bliver til en skulpturel figur i et rum, en oplevelse og helhed i et udstillingsrum.

Indhold :
oplæg – eksempler på installationer i rum
øvelser – udformning af udstillingsrum

Uge 15: Studietur til Prag

Uge 16: Samtidskunstens brug af virkeligheden
Et typisk træk for samtidskunsten er, at der eksperimenteres med forskellige medier og der f.eks. arbejdes på tværs af kunstarterne, hvilket bl.a. har medført nye tilgange til de tekniske malemetoder. Hvad er tilladt? – Hvilke nye midler kan man gøre brug af? Et andet typisk træk ved samtidskunsten er, at man er meget interesseret i at inddrage virkelighedens verden, dagligdagen eller forskellige samfundsrelevante temaer.
Vigtigt: Medbring digitalkamera og gerne fotografier fra dit hjem.

Indhold:
Oplæg – om samtidskunst, komposition og farvelære
Øvelser – der introduceres de grundlæggende maleteknikker, brug af perspektiv,
farvelære, komposition, opspænding af lærred

Uge 17+18: Natur versus kultur. Det moderne landskab
Indenfor de seneste år har en generation af unge danske kunstnere ”genopdaget” naturen og givet den en ny tolkning i billedkunsten. De arbejder med det genkendelige, det hjemlige og det hverdagsagtige - udtrykt i et figurativt sprog tilført abstrakte elementer. Deres billedunivers er præget af sælsomme landskaber, hvor eventyret, naturen og drømmen støder sammen med kroppen og den voldsomme larmende storbyverden. Karakteristisk for deres billeder er en lystbetonet og legende fortælleglæde. Vi tager udgangspunkt i det nye danske maleri og ser på, hvordan de unge kunstnere bruger naturen til at fortælle deres historier.

Indhold:
Oplæg – den nye generation af unge danske kunstnere
Øvelser – der lægges vægt på det eksperimenterende, fabulerende og fortællende, hvor forskellige maleteknikker blandes i det samme maleri.

Uge 19+20: Billedserier og gentagelser
At arbejde med billedserier betyder, at man må tage stilling til en større helhed end den, der befinder sig indenfor det enkelte billede. Hvis der skal skabes en sammenhæng mellem billederne, må man tage højde for, hvilke faktorer der hjælper til at binde billederne sammen som en serie. En metode til at skabe sammenhæng er f.eks. at bruge gentagelser.

Indhold:
Oplæg – om billedserier i kunsthistorien: Sammenhænge, variationer og gentagelser,
farvelære og komposition
Øvelser – billedserier

Uge 21 - Jellingfestival: Mennesker i flok
Menneskekroppen har til alle tider været den vigtigste inspirationskilde for kunstnere – vi vil i dagene op til Jelling festival lade os inspirere af mennesker i flok – mennesker på pilgrimsrejse, mennesker til musikfestival, mennesker i krig, mennesker i et demonstrationsoptog, mennesker i et maratonløb osv.
Forårets croquisforløb udmunder i et miniprojekt, som skal vække opmærksomhed på festivalpladsen ..... vi arbejder med menneskefiguren i stor størrelse – tegner og maler, skærer ud i masonit, så figurerne kan sættes op blandt en flok musikglade mennesker i Jelling.

Uge 22+23+24: Projekt
Afslutningsopgave, hvor der arbejdes med et projekt, som du selv har formuleret. Inden projektugerne går i gang har vi gennemgået, hvordan man selv formulerer et projekt. Fra idéfasen til udførelsen.
Individuelt arbejde under vejledning.

Den sidste projekt uge:
Mandag+Tirsdag: Færdiggørelse af projekt
Onsdag: Malersalen laves til udstillingsrum
Torsdag+Fredag: Opsætning af afslutningsudstilling

Uge 25: Afslutningsuge

Glas

Lærere: Erik Meaker og Maria Ottosen

Uge 3 til 7: Glaspustning

Advarsel: glaspustning er varmt og farligt og sjovt.

Skåle, vaser og drikkeglas er nogle af de ting, du kan tænke på, når du tænker glaspustning; i glaspustning vil du lære at fremstille disse traditionelle nyttige objekter. Formning af det 1100 grader varme glas foregår mens du drejer det på piben. Det giver symmetriske, runde former, men vil du også blive undervist i at lave skulpturelle eller figurative glasgenstande. Du vil blive opfordret til at udvikle dine egne glasmager færdigheder, du vil også få undervisning i tegning og design en gang om ugen og med hjælp fra din skitsebog udvikle dine designs og dit kunstneriske udtryk i varmt smeltet glas. Hver uge vil du arbejde med et nyt tema, som er: vase, drikkeglas, skål, skulptur, farve, dekoration og murini og canes til brug i ovn formet glas.

Glaspustning er dyrt. Vi arbejder i blokke af uger og lukker ovnen når den ikke benyttes intensivt. Glaspusteværkstedet vil være lukket mellem uge 8 og 14. Glaspustnings elever betaler 250 kroner om ugen for energi og 9 kroner for 100 gram af klart glas. En skål kan koste 15 til 30 kroner.

Uge 9+10: Ovnformet glas: Fusing/slumping og murini/canes fra glaspusteværkstedet.
Der arbejdes med fremstilling af unika brugsgenstande. Ugerne er en intensiv indføring i de grundlæggende teknikker indenfor ovnformet glas, nemlig fusing og slumping. Disse 2 teknikker eller brændinger, bruges til stort set al form for unika, som f.eks. skåle, fade, tallerkener m.m.
Fusing er en sammensmeltning af 2 eller flere lag glas til en hel sammenhængende plade.
Slumping er en formning af det fusede glas, der placeres over en form. Glasset varmes op igen, og bøjer/lægger sig ned i formen.
Murini og canes: Her er en enestående mulighed for at kombinere begge glasværksteder: I disse uger, skal vi arbejde med glasstænger, der er trukket i glaspusteværkstedet ugerne forinden.
Stængerne skæres op i passende længder og fuses sammen, enten liggende – canes eller skåret op til meget små stumper – murini. Denne sammensmeltede plade kan efterfølgende slumpes ned i en form.

Indhold:
Design: farve, komposition, valg af slumpingforme. Vi starter med enkle skitser af vores ideer.
Glasskæring og oplægning af glasset i ovnen.
I løbet af ugerne vil brændingsteori og betjening af ovne m.m. blive gennemgået. Der er mulighed for at lave sine egne ovnprogrammer.
Der vises eksempler på værker af andre kunstnere, der arbejder med disse teknikker.
Ugerne sluttes med en evaluering af de fremstillede værker.

Uge 11+12: Ovnformet glas: Serigrafi - sammen med Billedkunst
Serigrafi er en trykmetode, der bruges til at lave hurtige gentagne billeder. Princippet er det samme, som man kender fra f.eks. stoftryk eller tryk af bøger og plakater. Fordelen ved denne metode er, at man kan overføre detaljerede motiver f.eks. fra fotografier, fotokopier, tegninger, håndskrift og lignede til maleri, glas og keramik.
Vi starter med tryk på papir og slutter forløbet med tryk på lærred og glas.
Vigtigt: Medbring kontrastfulde fotos og billeder

Uge 13+14: Ovnformet glas: Støbning af relieffer og skulpturer i glas
I disse uger er der mulighed for at lave 2-dimensionelle værker, som f.eks. relieffer,og 3-dimensionelle værker som f.eks. skulpturer.
Støbning af relieffer: Der startes med at lave en ”mursten” i blåler. Der kan presses forskellige ting ned i leret, så aftrykket sidder ”inde i” glasset. Eller der kan bygges mindre figurer ovenpå leret, af aftrykket ”går ud af” glasset. Leret skal efterfølgende støbes ind i en gipsform – se nedenst.
Støbning af skulpturer:
Vi starter med at modellere en genstand i ostevoks. Når den er færdig, skal den ”pakkes” ind i en blanding af gips, flint og chamotte. Når denne blanding er hærdet, dampes voksen ud. Gipsformen er nu klar til brug. Herefter placeres støbeglasset i hulrummet efter voksen. Formen sættes ind i ovnen til støbning.
Der arbejdes med ufarvet støbeglas, og farvet Bulls-Eye glas.
Selve støbeprocessen, efter ovnen er startet, kan, afhængig af figurens størrelse, være langvarig. Under ventetiden, vil der være mulighed for at arbejde med fusing, tack-fusing og slumping af brugsting.

Indhold:
Der vises eksempler på de to typer støbning. Hvilke kunstnere arbejder med disse teknikker.
Hvordan blandes gipsmassen. Uddampning af ostevoksen. Beregning af ovnprogram. Placering af støbeforme i ovnen. Efterbehandling af den støbte genstand.
Ugerne sluttes af med en evaluering af de støbte værker.

Uge 16: Ovnformet glas: Højkant-fusing og klargøring af roll-ups til glaspustning:
Højkantfusing: her er mulighed for at lave store og ret tykke – max 20 mm – fade og lign. Glasset skæres ud i strimler, bredden skal være den tykkelse, man ønsker fadet skal have. Stængerne stilles på højkant, og indhegnes af silimanit-stænger for at beholde formen. Teknikken giver mulighed for at lave meget fine tynde, 3 mm streger. Bedst med firkantede forme!. Der kan bruges både opak og transparent glas.
Roll-ups: hvis man ønsker at arbejde i glaspustning i ugerne herefter, kan man allerede nu, planlægge en del af sit arbejde. Roll-ups, er en teknik, hvor man skærer glas ud i mønstre. Glasset skal ikke smeltes sammen!
Herefter opvarmes det i afspændingsovnen i glaspustning. Når glasset har den ønskede temp, ca. 500 gr. tages det ud af ovnen og ”rulles op” på piben. Herefter kan man puste i glasset.

Indhold:
Der vises eksempler på glaskunstneres arbejde med disse teknikker.
Højkantfusing: hvilke farver er bedst egnede. Hvordan beregner man ovnprogrammet. Slibning af den fusede plade inden slumpingen. Hvilke forme er bedst egnede til tykke ting.
Roll-ups: Hvordan beregner man størrelsen på pladen. Hvilke farver er nemmest at puste i, hvilke sammensætninger er de bedste, hvilke bør man undgå.
Ugen slutter med en evaluering af højkant-fusingerne. Roll-Ups bliver først helt færdige, når de er bearbejdede i glaspusteriet.

Uge 17 til 24: Glaspustning

Advarsel: glaspustning er varmt og farligt og sjovt.

Skåle, vaser og drikkeglas er nogle af de ting, du kan komme til at tænke på, når du tænker glaspustning; i glaspustning vil du lære at fremstille disse traditionelle nyttige objekter. Formning af det 1100 grader varme glas foregår mens du drejer den på piben. Det giver symmetriske, runde former, men du vil også blive undervist i at lave skulpturelle eller figurative glasgenstande. Du vil blive opfordret til at udvikle dine egne glasmager færdigheder, du vil også få undervisning i tegning og design en gang om ugen og med hjælp af din skitsebog kan du udvikle dine designs og dit kunstneriske udtryk i varmt smeltet glas. Hver uge arbejder vi med et nyt tema, som er; vase, drikkeglas, skål, skulptur, farve, dekoration og roll-up teknik.

Uge 22 til 24

Projekt uger, hvor du formulerer dit eget projekt, og arbejder intensivt og med vejledning på dit eget kunstneriske projekt i varmt glas og i ovnformet glas.

Har du planer om at søge ind på Designskolen, Kunstakademiet eller Glas og Keramikskolen på Bornholm, kan du få råd og vejledning i hvordan du bedst forbereder dig. Vi anbefaler at du følger alle 23 uger på forårsholdet 2010.

Glaspustning er dyrt. Vi arbejder i blokke af uger og lukker ovnen når den ikke benyttes intensivt. Glaspusteværkstedet vil være lukket mellem uge 8 og 14. Glaspustnings elever betaler 250 kroner om ugen for energi og 9 kroner for 100 gram af klart glas. En skål kan koste mellem 15 til 30 kroner.

Keramik

Lærer: Susanne Lyngsø

Uge 7: Raku
Med Raku får du mulighed for at arbejde med en af verdens ældste og mest traditionsrige brændingsteknikker: Raku, er en primitiv metode, hvor vi udenfor brænder ovnen op med gas til ca. 900 grader. De færdig brændte ting tages ud af den rødglødende ovn. Ilden, røgen og den hurtige afkøling er med til at give værkerne et krakeleret, markant, og råt udtryk.

Indhold:
Oplæg – Materiale og teknik
Øvelser – Idéudvikling gennem tegneopgave.

Uge 17 og 18: Skulpturel keramik
Eksperimenter med form og materiale. Vægten ligger på det skulpturelle udtryk og den legende eksperimenterende proces.
Du kommer til at arbejde med forskellige lertyper. Eksperimentere med at iblande andre materialer til leret, til at bryde overfladen, - det kunne for eksempel være kattegrus, eller bønner.
Der vil både blive stillet fælles opgaver og være mulighed for at arbejde med individuelle projekter. Vi vil tage fat i grundlæggende opbygningsprincipper, få dem indarbejdet via øvelser ud fra fællesoplæg og gennemgang.

Indhold:
Oplæg – pladeteknik og modelleringsteknikker
Øvelser – skitse modellering. Udvalgt emne til et fordybende studie.

Uge 19 og 20: Maleri på keramik
Se dine billeder blive tredimensionelle, eller afprøv en ny flade til motivet.
Et lærred kan have mange former og dimensioner. Giv dig selv en udfordring - overfør dine billeder til en keramiskflade eller omsæt dem til form.
Forløbet består af to dele:
Udvikl og fremstil dit eget keramiske lærred. (Form eller flade)
Overfør dit billede/ fortælling til leret med keramisk farve.

Indhold:
Oplæg – Eksempler fra kunsthistorien om maleri på keramik. Film - Det glaserede teater, om Peder Rasmussen. Materiale og teknik.
Øvelser – Med udgangspunkt i jeres egne ideer /billeder. Tegnes og udvikles former og flader til billederne.

Smykker

Lærer: Jytte Lyhne

Uge 9

Den første uge vil gå med de grundlæggende teknikker indenfor:

Udsavning

Lodning

Slibning

Polering

Vi vil se på forskellige overfladebehandlinger.

Ved hjælp af opvarmning vil vi få forskellige farver frem i de forskellige metaller.
Vi vil komme ind på forskellige nitningsmetoder.

Uge 10

Vi vil se på de rigtig mange måder at fremstille smykker på ud fra tråd.

Vi blander tråde af forskellige materialer, sølv, kobber, messing, bronze og titanium.

Vi vil se på diverse låse til halssmykker og armbånd.

Desuden vil vi arbejde med forskellige former for fremstilling af hule emner, f.eks. kugler og firkantede kasser.

Uge 11

Denne uge vil fortrinsvis handle om emaljering. Vi skal lave smykker på forskellige måder, så vi har mulighed for at styre farverne indenfor de ønskede felter.

Ved brug af emalje har vi mulighed for at lave smykker, som farvemæssigt passer til den enkelte person.

Desuden vil vi se på forskellige indfatningsmetoder til sten, glas eller hvad det måtte være. Grabbefatning, rørfatning og forrivning.

Uge 12

Denne uge vil gå med støbning, vi vil se på forskellige støbemetoder, hvorved der er mulighed for at få brugt sølv og bronzerester fra de 3 forudgående uger.

Efter at et smykke er støbt, kan smykket viderebearbejdes, der loddes ønskede emner på, og der kan isættes sten som vi har gennemgået i uge 3.

NOTE: Glaspustningsovnen er slukket i ugerne 8 til 14.
Smykker og Keramik udbydes som valgfag med 4 lektioner ugentligt i hele perioden.