| Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk · |
|
Program, efteråret 2010
Her er programmet for hvad der kommer til at ske i løbet af efteråret 2010. Programmet gælder både liniefagene og de fælles projekter.
Du kan downloade oversigten her: Program, efteråret 2010
Lærere: Bente Stamp og Anna-Marie Nissen
Uge 34+35: Parafrase
Udgangspunktet for dette forløb er allerede eksisterende værker, som udsættes for en personlig fortolkning. Vi lader os inspirere direkte af et ældre maleri – henter komposition, farveholdning, tematik eller bare en enkelt detalje, som så vægtes og gives et nyt og moderne udtryk. Parafrasen er ikke et nyt fænomen, men er blevet brugt af kunstnere til alle tider.
Indhold:
Oplæg – om parafrase med udgangspunkt i kunsthistorien
Øvelser – grundlæggende maleteknikker
farvelære og komposition
Uge 36+37: Serigrafi
Serigrafi er en trykmetode, der bruges til at lave hurtige gentagne billeder. Princippet er det samme, som man kender fra f.eks. stoftryk eller tryk af bøger og plakater. Fordelen ved denne metode er, at man kan overføre detaljerede motiver f.eks. fra fotografier, fotokopier, tegninger, håndskrift og lignede til maleri, glas og keramik.
Vi starter med tryk på papir og slutter forløbet med tryk på lærred og glas.
Vigtigt: Medbring kontrastfulde fotos og billeder
Indhold:
Oplæg – eksempler på serigrafi i maleri
Øvelser – gennemgang af serigrafiteknikken (ramme, motiv, tryk, rensning)
forberedelse af motiver
tryk på papir + lærred, keramik og glas
Uge 38+39: Det eksperimenterende maleri
Som den seneste generation af unge danske kunstnere arbejdes der i dette modul med blanding af forskellige stilarter i det samme maleri. Vi gør bl.a. brug af teknikker fra street art, det ekspressive maleri og det naturalistiske maleri og sammensætter de forskellige metoder til et nyt udtryk.
Indhold:
Oplæg – om den nye generation af unge danske kunstnere
Øvelser – der lægges vægt på det eksperimenterende, fabulerende og fortællende, hvor
forskellige maleteknikker blandes i det samme maleri.
Uge 41+42: Det surrealistiske udtryk i maleri og skulptur
I dette forløb tager vi udgangspunkt i surrealismens gådefulde og mystiske udtryk. Surrealisme betyder overrealisme eller overvirkelighed. Stilen beskæftiger sig med det ubevidste, det irrationelle, drømme, fantasi, religion og seksualitet.
Generelt for surrealisterne er at værkerne ikke er det centrale, men selve skabelsesprocessen, hvilket også betyder at alle midler og metoder kan tages i brug for at opnå det ønskede udtryk. Derfor vil vi i dette forløb arbejde med en kombination af maleri, skulptur og installation.....og alt det der ligger der imellem.
Indhold:
Oplæg: om surrealisme
Øvelser: maleteknik, perspektiv, det tredimensionelle, object trouvé
Uge 43+44: Maleri efter model
Maleri efter nøgen model
Vi arbejder med menneskefiguren – denne gang har vi en nøgenmodel i atelieret i flere dage – og forsøger at fange et udtryk på lærredet – det kan både være med et naturalistisk og et abstrakt udgangspunkt
Indhold:
Oplæg – om kunsthistoriens kvinder
Øvelser – komposition og skitser
valg af farvepalet
Uge 45+46: Billedserier og gentagelser
At arbejde med billedserier betyder, at man må tage stilling til en større helhed end den, der befinder sig indenfor det enkelte billede. Hvis der skal skabes en sammenhæng mellem billederne, må man tage højde for, hvilke faktorer der hjælper til at binde billederne sammen som en serie. En metode til at skabe sammenhæng er f.eks. at bruge gentagelser.
Indhold:
Oplæg – om billedserier i kunsthistorien: Sammenhænge, variationer og gentagelser,
farvelære og komposition
Øvelser – billedserier
Uge 47+48+49: Projekt
Afslutningsopgave, hvor der arbejdes med et projekt, som du selv har formuleret. Inden projektugerne går i gang har vi gennemgået, hvordan man formulerer et projekt. Fra idéfasen til udførelsen.
Individuelt arbejde under vejledning.
Den sidste projekt uge:
Mandag+Tirsdag: Færdiggørelse af projekt
Onsdag: Malersalen laves til udstillingsrum
Torsdag+Fredag: Opsætning af afslutningsudstilling
International Sangskriverlinje
Lærer/koordinator: Roar Amundsen
Vælger du den Internationale Sangskriverlinje vil dit ophold på Engelsholms Højskoles Sangskriverlinje starte, førend du er begyndt.
Vi foreslår, at du sender en sangtekst eller to, evt. et track, hvis du har det, inden du starter. Den første uge vil du få feedback, gode råd og hjælp af en erfaren sangskriver.
Eksempelvis Poul Krebs, Allan Olsen, Mads Langer, Marie Frank og Jim McCormick (US).
Nedenfor præsenteres efterårets undervisningsforløb opdelt i moduler.
I hvert modul er der et fagligt tema, som typisk dækker over et par dages workshop med eksterne lærere, mens der i de øvrige dage arbejdes kontinuert videre på den almindelige sangskrivningsundervisning.
Næsten hver uge er der musikforståelse, hvor man kan dykke ned i teoretiske, praktiske og historiske emner.
Uge 34 - 35: Feedback/Tønder
Feedback på de tekster og/eller musik som du selv har medbragt, samt opstart på sangskrivningsfaget.
Lørdag d.28. august får du lejlighed til at gæste Tønder Festival, som på det tidspunkt er i fuld gang.
Her overværer vi bl.a. koncerter med Chris Smither(UK), Arlo Guthrie(US), Roy Book Binder(US), Poul Krebs, Niels Hausgaard og Michael Falch og får derudover et kig bag kulisserne på festivalen.
Uge 36 - 37: Lyrik dage
I samarbejde med Den Danske Forfatterskole.
Her kommer du i selskab med nogle af landets mest talentfulde digtere og lyrikere. Du kommer til at lege med ord og digte, udvikle dine tekstmæssige færdigheder og at sætte musik til disse. I denne periode vil du også støde på legendariske Franz Beckerlee (Gasolin), der er ugens kunstner.
Workshop: Carsten Dahl, Stefan Pasborg, Niels Davidsen og Jesper Zeuthen.
Uge 38 - 39: Arrangement og orkestrering
Arrangement og orkestrering af musikken bag den enkelte sang. Undervisning i de tre foretrukne ”sangskriverinstrumenter” guitar, klaver og vokal.
Eksterne lærere: Christian Alvad, Perry Stenbäck, Søren Kjærgaard og Nikolaj Busk. Der er også workshop med den fantastiske amerikanske sangskriver Richard Shindell.
I denne periode har vi besøg af en anden kulturlegende: Torben Ulrich, der spiller koncert og laver foredrag og workshop.
Forberedelse til studieturen. (læs nedenfor)
Uge 40: Studietur.
Alle Engelsholms elever tager til New York, og Sangskriverlinjen fortsætter videre sydpå og besøger Austin, Texas, hvor vi gæster House of Songs.
Manden bag House Of Songs, sangskriveren Troy Campbell, vil stå for en sangskrivningsworkshop, og vi skal opleve Austins pulserende musikliv.
På grund af de særlige forhold vedrørende studieturen til Austin Texas betales der et særligt gebyr for denne studietur.
Uge 41- 42: Performance-uge
Optræde på spillesteder - for nogens vedkommende - som support for mere etablerede sangskrivere og komponister.
Engelsholm har et stort netværk af kontakter til spillesteder, små og større musikforeninger og professionelle sangskrivere og producere, der har indvilget i at arbejde sammen med og give plads til sangskriverelever fra Engelsholm.
Uge 43 - 44: Film og medier
Du stifter i disse uger bekendtskab med filmmusikken og mediekompositioner i bred forstand. (reklamemusik, jingles m.m.) Eksterne lærere: Jacob Groth og Kenneth Thordahl
Uge 45 - 46: Songtronica, sammen med Elektronisk Musik
Vi skal blande de to genrer, elektronisk musik og klassisk sangskrivning. Ved at udnytte det bedste fra begge lejre skal vi nå frem til fælles produkter. Du kan som sangskriver forvente at blive klogere på studieproduktionen som kunstform; som elektronisk musiker kan du forvente at komme til at arbejde med udgangspunkt i det, der er den historiske baggrund for næsten al musik – melodi og tekst.
Uge 47 - 48 - 49: Afrunding og projekt.
Finpudsning og efterbearbejdning af dine færdigheder, tekstmæssigt og instrumentalt. Men fremfor alt indspilning og produktion af cd med dine egne værker, tekster og musik. Det sker i samarbejde med nogle af vores bedste producere.
Lærer: David Mondrup
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 34+35: Alternative Lydkilder
Siden det blev muligt at optage lyd på bånd, har kreative lydkunstnere også brugt de optagne lyde til at lave deres kunst med. Der går en lige linie fra 30ernes hörfilm over 50ernes musique concrete til Björk og Matmos der bygger beats af industrilyde, og lyde der kun eksisterer i den digitale sfære. Det er samtidig lyde, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad det gør ved musikken at man kan genkende lydenes ophav.
Vi laver nedslag i den elektroniske musikhistorie – men først og fremmest skal vi selv ud og prøve det af. Optage og generere vore egne lyde, klippe dem i småstykker, strække dem ud af facon, bygge rytmer, melodier og lydcollager af det.
Opgaven er perfekt til samtidig at lære og øve de grundlæggende principper inden for sequencing, såsom audio, MIDI, automatisering, softwareinstrumenter, plugins, send- og inserteffekter og generelle mix teknikker.
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 36+37: Live – Elektronikken som instrument
Hvordan spiller man live med sin computer? Det skal vi øve os på i dette modul. Vi forbereder lyde og loops, sætter knapper på effekter, forbereder vores numre, og øver os. Og øver, og øver, og øver lidt mere, for at få den bedst mulige performance ud af det. Til slut holder vi en koncert for resten af skolen. Det bliver muligvis vores første koncert, men det bliver helt sikkert ikke den sidste.
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 38+39: Remix
Remixet er en disciplin for sig, hvor den elektroniske musiker giver sin fortolkning af andre musikeres indspilninger. Genren ender i et misk mask mellem det der er givet i originalsporet og remixerens lydverden.
Vi kaster os ud i Engelsholms vildtvoksende samling af vinylplader, og leder efter lige præcis det sample, vi aldrig ellers ville have rørt med en ildtang, for derefter at remixe det smukt, mærkeligt, dansabelt eller bare fedt.
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 41+42: Synth – Max MSP
Her skal vi lære alt om synthesizeren, og dens fætter, sampleren. Der bliver teoretisk og praktisk gennemgang af instrumenternes funktioner, og der bliver diverse lytte- og imitationsøvelser. Hvis du døjer med spørgsmål som ”hvorfor sker der ikke noget når jeg drejer på sustain knappen?”, ”hvad står LFO egentlig for?” og ”hvordan får jeg programmeret min computer sådan at den siger ”Åge” når jeg trykker på det midterste C?” - så er det her dine spørgsmål bliver besvaret.
Der vil også blive mulighed for at tage den indre nørd endnu længere ud i fri dressur, med et studie i programmet Max MSP, der på mange måder er det ultimative moderne modsvar til de analoge modulære synthesizere.
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 43+44: Soundtrack
Vi skal forsøge os med en af lydmagerens klassiske opgave: at sætte lyd til levende billeder. Det er en opgave med sine egne, helt særlige krav. Samtidig med at man skal forholde sig til en stemning og/eller en handling/forløb, der er dikteret af filmmageren, skal man også give resultatet sit personlige præg som komponist/producer. Og så ender du med at have en næsten ultimativ magt over, hvordan det endelige filmklip opleves af beskueren.
Materialet vil være små kortfilm og videoklip. Du er også velkommen til selv at medbringe (eller producere) den stump video du gerne vil arbejde med.
Hver torsdag på Elektronisk Musik er nørde torsdag.
Uge 45+46: Songtronica, sammen med Sangskrivning
Vi skal blande de to genrer, elektronisk musik og klassisk sangskrivning. Ved at udnytte det bedste fra begge lejre skal vi nå frem til fælles produkter. Du kan som sangskriver forvente at blive klogere på studieproduktionen som kunstform; som elektronisk musiker kan du forvente at komme til at arbejde med udgangspunkt i det, der er den historiske baggrund for næsten al musik – melodi og tekst.
Uge 47+48+49: Projektuger
Afslutningsopgave hvor der arbejdes med et projekt som du selv har formuleret. Inden projektugerne går i gang har vi gennemgået hvordan man selv formulerer et projekt. Fra idé fasen til udførelsen.
Individuelt arbejde under vejledning.
Den sidste projekt uge:
Mandag+Tirsdag: Færdiggørelse af projekt
Onsdag: Elektronisk musik lokalet omdannes til koncert arena.
Torsdag+Fredag: Massefremstilling af fælles CDer og masseøvning af koncerter.
Lærer: Maria Ottosen
Uge 35: Introduktion til fusing/slumping – optakt til serigrafi.
Der arbejdes med fremstilling af unika brugsgenstande. Ugen er en intensiv indføring i nogle af de grundlæggende teknikker indenfor ovnformet glas, nemlig fusing/tack-fusing og slumping. Disse 2 teknikker eller brændinger, bruges til stort set al form for unika, som f.eks. skåle, fade, tallerkener m.m.
Ugen er også en optakt til det efterfølgende modul med serigrafi!
Fusing/tack-fusing er en sammensmeltning af 2 eller flere lag glas til en hel sammenhængende plade.
Slumping er en formning af det fusede glas, der placeres over en form. Glasset varmes op igen, og bøjer/lægger sig ned i formen.
Indhold:
Design: farve, komposition, valg af slumpingforme. Vi starter med enkle skitser af vores ideer.
Glasskæring og oplægning af glasset i ovnen.
I løbet af ugen vil brændingsteori og betjening af ovne m.m. blive gennemgået. Der er mulighed for at lave sine egne ovnprogrammer.
Der vises eksempler på værker af andre kunstnere, der arbejder med disse teknikker.
Ugerne sluttes med en evaluering af de fremstillede værker.
Uge 36+37: Billedkunst og glas ( fælles projekt ) Serigrafi
v/Anna-Marie Nissen, Bente Stamp og Maria Ottosen
Serigrafi er en trykkemetode, der bruges til at lave hurtige gentagne billeder. Princippet er det sammen, som man kender fra f.eks. stoftryk eller tryk af bøger og plakater. Fordelen ved denne metode er, at man kan overføre detaljerede motiver f.eks. fra fotografier, fotokopier, tegninger, håndskrift og lignende til maleri, glas og keramik.
Vi starter med tryk på papir og slutter forløbet med tryk på lærred, keramik og glas.
Vigtigt: medbring kontrastfulde fotos og billeder.
Der trykkes på både farvet glas og vinduesglas. Trykfarverne er sorte og hvide blyfri farver. Efter trykning, kan man arbejde videre med glasset til f.eks. en slumping.
Indhold:
Der vises eksempler på serigrafi i maleri, keramik og glas.
Øvelser: gennemgang af serigrafiteknikken ( ramme, motiv, tryk, rensning )
Forberedelse af motiver. Tryk på papir + lærred, keramik og glas.
Når man har gennemgået serigrafi-modulet, kan man efterfølgende bruge trykrammerne til tryk på glas i hele efterårs-semesteret!
Uge 38+39: Støbning af skulpturer i glas
I disse uger er der mulighed for at støbe 3-dimensionelle værker som f.eks. skulpturer.
Vi starter med at lave flere figurer i ler. Disse figurer skal ikke brændes, men bruges som en slags skitser til det videre arbejde med støbningen.
Når vi har valgt, hvilke af figurerne, der skal støbes i glas, modellerer vi figuren på i ostevoks.
Når den er færdig, skal den ”pakkes” ind i en blanding af gips, flint og chamotte. Når denne blanding er hærdet, dampes voksen ud. Gipsformen er nu klar til brug. Herefter placeres støbeglasset i hulrummet efter voksen. Formen sættes ind i ovnen til støbning.
Der arbejdes med ufarvet støbeglas, og farvet Bulls-Eye glas.
Selve støbeprocessen, efter ovnen er startet, kan, afhængig af figurens størrelse, være langvarig. Under ventetiden, vil der være mulighed for at arbejde med fusing, tack-fusing og slumping af brugsting og/eller glas til smykkefremstilling ( denne del af modulet er et samarbejde med smykkelinien!)
Indhold:
Der vises eksempler på støbning. Hvilke kunstnere arbejder med disse teknikker.
Hvordan blandes gipsmassen. Uddampning af ostevoksen. Beregning af ovnprogram. Placering af støbeforme i ovnen. Efterbehandling af den støbte genstand.
Ugerne sluttes af med en evaluering af de støbte værker.
Uge 41+42: Fusing af Murini og Højkant-fusing
Støbning af glas-skulpturer fortsættes.
I disse uger fortsættes arbejdet med glas-støbning, derudover er der mulighed for at arbejde med flg:
Murini: Murini er sammenfusede stænger i Bulls-Eye. Stængerne er typisk 3x3x30/40 cm. Efter fusing skæres de op i mindre stykker, der herefter kan fuses sammen med andet Bulls-Eyeglas, eller ”sig selv”.
Højkantfusing: her er mulighed for at lave store og ret tykke – max 20 mm – fade og lign. Glasset skæres ud i strimler, bredden skal være den tykkelse, man ønsker fadet skal have. Stængerne stilles på højkant, og indhegnes af silimanit-stænger for at beholde formen. Teknikken giver mulighed for at lave meget fine tynde, 3 mm streger. Bedst med firkantede forme!. Der kan bruges både opak og transparent glas.
Indhold:
Der vises eksempler på glaskunstneres arbejde med disse teknikker.
Højkantfusing: hvilke farver er bedst egnede. Hvordan beregner med ovnprogrammet. Slibning af den fusede plade inden slumpingen. Hvilke forme er bedst egnede til tykke ting.
Uge 43 + 44: For nye elever: introduktion til serigrafi – se modulbeskrivelsen under ugerne 36+37.
Andre arbejder videre med serigrafi og/eller glasstøbninger.
Uge 47 + 48 + 49: Projektuger
Afslutningsopgave, hvor der arbejdes med et projekt, som du selv har formuleret Inden projektugerne går i gang, har vi gennemgået, hvordan man selv formulerer et projekt – fra idé fasen til den endelige udførelse.
Individuelt arbejde under vejledning.
Uge 34 og 35: Arbejdsproces:
idéudvikling / skitsering / problemformulering
Uge 36, 37, 38 og 39: Form og materiale
rumlig komposition / positiv og negativ form / farve / stoflighed /
dekoration / komposition på form og flade
Uge 41 og 42: Tekniske discipliner
drejning / pølseteknik / pladeteknik / modellering / reproduktionsteknikker i gips / støbning / kvætsning
Materialekundskab: ler / glasur / brændingsteknikker – lær at bygge rakuovn
Uge 43, 44, 45 og 46: Dekorationsteknikker
penseldekoration / sprøjteteknik / stempeldekoration / serigra?
Keramik som kunstnerisk udtryk, som design, pottemager eller som
kunsthåndværk
Uge 47 + 48 + 49: Projektuger
Afslutningsopgave, hvor der arbejdes med et projekt, som du selv har formuleret Inden projektugerne går i gang, har vi gennemgået, hvordan man selv formulerer et projekt – fra idé fasen til den endelige udførelse.
Individuelt arbejde under vejledning.
Lærer: Erik Meaker
Uge 34-35: Introduktion til glaspustning
Værkstedssikkerhed, værkstedsorientering, historisk perspektiv, kemi, de forskellige ovntyper, udstyr og håndværktøj, puntler, færdigformning ved hjælp af indvarmingsovne, afspænding af færdige glasting og værkstedsetik.
Du vil blive undervist i forhold til din erfaring og niveau. Du skal medbringe en skitsebog, arbejdstøj og briller eller solbriller. Ud over udgifterne til materialer, koster det kr. 250,- i energiafgift om ugen at deltage i glaspustning.
Indhold:
Oplæg: grundlæggende principper i glaspustning, efterbehandling på slibning og poleringsmaskiner.
Øvelse: opsamling af glas, at fange glas an, centrering og kontrol, udformning af glas ved hjælp af håndværktøj, pibe og pustning, formning af bobler og kontrol af tykkelse
Projekt: design en fyrfadslysholder, hvori der i designet indgår spil med lys og optiske virkninger
Uge 36-37: Vase og farve
Form og funktion spiler en stor rolle i design og udformning af disse brugsgenstande. Du vil blive vist hvordan man puster forskellige former for vaser med et kritisk øje for form og proportioner. Grundlæggende farveteknikker som pulverfarve, underfangsfarve og fod og kantfarve præsenteres.
Indhold:
Oplæg: design og udformning af vaser, enkle overflade- og farveteknikker demonstreres.
Øvelse: eleverne arbejder med stillede opgaver og med egne designs indenfor vase og farve.
Projekt: design en vase efter årstidens eller din egen favorit blomster.
Uge 38-39: Vase og farve - Skulptur, lim og sandstøbning
Form og funktion spiler en stor rolle i design og udformning af disse brugsgenstande. Du vil blive vist hvordan man puster forskellige former for vaser med et kritisk øje for form og proportioner. Grundlæggende farveteknikker som pulverfarve, underfangsfarve og fod og kantfarve præsenteres.
Indhold:
Oplæg: design og udformning af vaser, enkle overflade- og farveteknikker demonstreres.
Øvelse: eleverne arbejder med stillede opgaver og med egne designs indenfor vase og farve.
Projekt: design en vase efter årstidens eller din egen favorit blomster.
Skulptur er 3D kunstværker som fortæller en historie eller gengiver en følelse og har ingen anden funktion.
Du vil arbejde med teknikker som massiv glas formning ved hjælp af håndværktøj, og får en introduktion til sandstøbning. Du vil have mulighed for at bruge pusteteknikker og massive formningsteknikker til at kreere glasstykker som hurtigt kan limes sammen til et større kunstværk.
Indhold:
Oplæg: formning af figurer med håndværktøj i varmt flydende glas, UV. glaslim, sandstøbning, demonstration: grillkylling, lille fugl, svane, hjerte, dødningehovede, sneglehus, hænder.
Øvelse: træning i udformning af figurer og store genstande.
Projekt: glasinstallation på et sted du selv har valgt på eller omkring skolen.
Uge 43-44: Skål og fad
Med et godt samarbejde, meget øvelse og det rigtige udstyr kan du lave større skåle og fade efter eget design. Form og funktion spiller en stor rolle i design og udformning af disse brugsgenstande. Du vil blive viste hvordan man puster forskellige former i forskellige proportioner indenfor skåle og fade.
Indhold:
Oplæg: teamwork, teknikker til at puste skåle med vægt på at forberede en god grundform, åbning af boble til skål, farve teknikker.
Øvelse: at udforme skåle og fade i et sammenarbejdende hold.
Projekt: design en skål inspireret af dit eget yndlingsslik.
Uge 45-46: Vinglas, vandglas og kander
Oftest vil folk have et drikkeglas som er rundt og tyndt i godset, det får du undervisning i. Men du vil også blive udfordret til at lave vilde og fantasifulde drikkeglas og kander af eget design. Du vil lære at puste drikkeglas og færdiggøre dem på punteljern, påføre glasklumper til hank, stilk og fod, bruge optisk form, og lære at assistere.
Indhold:
Oplæg: demonstrationer af vandglas- vinglas- og kande fremstilling.
Øvelse: produktion af simple vand- og vinglas og fremstilling af eget design.
Projekt: design et vandglas til et firma du vælger hvori deres logo eller profil indgår, udfør den selv med hjælp af medstuderende.
Uge 47-50: Projekt uger
Afslutningsopgave, hvor der arbejdes med et projekt, som du selv har formuleret. Inden projektugerne går i gang har vi gennemgået, hvordan man formulerer et projekt. Fra idéfasen til udførelsen.
Individuelt arbejde under vejledning.
Den sidste projekt uge:
Mandag+Tirsdag: Færdiggørelse af projekt
Onsdag: Malersalen laves til udstillingsrum
Torsdag+Fredag: Opsætning af afslutningsudstilling
Lærer: Jette Wonsyld
Smykkeværkstedet – design og formgivning af smykker
Frem for alt er det fantastisk at kunne lave sine egne smykker. Det er en arbejdsproces, som giver dig muligheden og værktøjer til at fremstille et smykke fra ide til et færdigt produkt. Værktøjet der kan hjælpe dig til at finde din personlige vej, uanset om du ønsker at lave smykker for dig selv eller om du går med drømmen om, at blive guldsmed eller smykke kunster.
Vi arbejder med værkstedsorienteret designforståelse, forskellige materialer, ideoplæg, grundlæggende teknikker, forskellige støbninger, isætning af stene, og øvelser. Der lægges vægt på formsproget og overfladebehandlinger, som tilsammen giver liv til smykkerne og er med til at skabe det personlige udtryk.
Uge 34/35: Intro/låse og lukinger
1. del: Intro til smykke fremstilling.
Historisk oplæg om smykker og grundlægende teknikker - udsavning og lodning.
Finish af smykket og overfladen – pudsning, polering, struktur, mønstre og intro til emalje.
2. del: Låse og lukninger til smykker.
Projekt ’hvordan får jeg smykke af eller på’ gennemgang af muligheder inden for låse og lukninger, der munder ud i en praktisk opgave med et smykke, der indeholder en ’lukker’ – Armbånd, halssmykke eller broche.
Uge 36/37: Støbninger
1. del: Intro til sand og gipsstøbninger.
Fra ide oplæg arbejdes der med smykkernes formsprog og der udformes voksemner, som er udgangspunktet for støbning af emner i sølv eller bronze. Enkle former til sandstøbning og mere komplicerede til gipsstøbningen.
2. del: Videreforarbejdning af de støbte emner.
Forarbejdning af de støbte emner, påsætning af andre metaller og perler, isætning af ’ædelstene’ (rørfatning), prægning, og samling af enkelte dele.
Uge 38/39: Alternative materialer
Ud fra ide oplægget ’ hvad er et smykke’ og et kig til guldsmede og smykkekunstnere, der bruger materialer, som normalt ikke forbindes med smykkefremstilling, arbejdes der eksperimenterende med genbrug og alternative materialer.
Et projekt hvor der nytolkes på forståelsen af, ’hvad er et smykke’. Et godt udgangspunkt for at lave anderledes, eksperimenterende, sjove, men også klassiske smykker med et tvist af ny tænkning. Materialerne kan være papir, træ, ben, traktor eller cykelslange, strik, legetøj, knapper, plexiglas, ledninger, skrot, ben, skuresvampe - det du synes er interessant eller finder i gemmerne.
Uge 41/42: Hule emner/Indfatninger
1.del : Hule emner.
Dels fordi smykker ikke må være for tunge at bære og dels for at spare materiale, vælger man at lave dem hule. Ud fra oplæg designes og fremstilles kugler, kasser og andre former, som kan bruges til vedhæng, øreringe og til armbånd.
2.del: Indfatning af emner og grabbefatninger.
Perler og andet, der som udgangspunkt, er lavet på glasværkstedet indfattes til eks. vedhæng og ringe.
Uge 43/44: Efteråret
Efteråret er over os og vinteren står for døren - naturen er falmet men dog smuk på sin egen måde, vi prøver at finde inspiration til smykkerne ’ i det smukke ved forfaldet’
Der arbejdes med udsavning og sammen lodninger af flere lag, prægninger, emalje og ætsning.
Uge 45/46: Smykker i fortællingen/Fortællingen i smykker
Gennem oplæg om smykkekunstnere, der bruger smykket som en del af en fortælling, laver vi smykker med inspiration fra eventyr, digte og sange.
Det er en mulighed for, at arbejde med at skabe en historie om dine smykker og tænke over hvad man kan fortælle med et smykke, hvilke signalværdier de udtrykker.
Der er frit valg for metoder og materialer.
Uge 47/48/49: Projektuger.
Vi afslutter med en projektuge, hvor hver enkelt vælger et emne, der gennemarbejdes fra ideoplæg, design og fremstilling af det færdige smykke. Projektet afleveres med en beskrivelse og begrundelse for valg, tegninger og evt. foto af processen og det færdige produkt. Projektet afsluttes med fremlægning og indgår i den afsluttende udstilling. Catwalk smykker er et muligt emne, det egner sig fint til et afsluttende projekt.