| Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk · |
|
NYHEDERNE: |
Billedkunstlinien på Engelsholm Højskole giver dig mulighed for at udforske og afprøve billedkunstens magiske verden - uanset om du er begynder eller øvet.
Vores mål er at styrke dit personlige billedmæssige udtryk og formsprog.
Vi arbejder i tre meget veludstyrede atelierer: Malersal, serigrafi og grafik/tegning.
På billedkunstlinjen arbejder vi ud fra en værkstedsorienteret kunstnerisk tankegang, hvor arbejdsformen består i en kombination af oplæg med udgangspunkt i eksempler fra kunsthistoriens verden, opgaver, diskussion og dialog samt personlig vejledning. Udfordringen ligger i at åbne sig for nye indtryk og bryde med konventionelle måder at tænke og handle på indenfor billedkunstens område. Vi har fælles billedgennemgang, hvor vi diskuterer
værkerne og kommer med konstruktiv kritik.
Mange forskellige teknikker gennemgås indenfor både maleri og grafi k, som f.eks. farvelære, komposition, maleteknik, tegning, serigrafi og fototryk. Arbejdsformen er ofte projektorienteret og mange forskellige teknikker og udtryk er i spil på samme tid. Arbejdet foregår i et kreativt og inspirerende værkstedsmiljø, hvor den kunstneriske udvikling og dialog har de bedste betingelser.
For at kunne opnå en ny erkendelse og tilegne sig et stærkt og selvstændigt udtryk kræves der tid – Engelsholm tilbyder 16 ugentlige lektioner – og en forståelse af nutidig billeddannelse gennem både praktisk og teoretisk arbejde. Vi styrker dit materialekendskab og dine håndværksmæssige færdigheder og giver dig samtidig et grundlæggende kendskab til både den historiske og den nutidige kunst, der har relevans for billeddannelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i niveau og ambition: Du har mulighed for at bestemme, om et forløb på billedkunstlinien skal være akademiforberedende, skal munde ud i en ansøgning til censurerede udstillinger - eller forløbet alene skal fungere som en udvikling af en personlig passion. Det er med til at give billedkunstliniens deltagere en gensidig inspiration og en fantastisk dynamik.
Undervisere: Anna Marie Nissen & Bente Stamp
Læs mere om Maleri
Læs mere om Grafik/tegning