Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk ·
Søg
Se større billede

International kvartet på turne

 
Den danske New York bosatte pianist Søren Møller, bassisten Morten Ramsbøl samt den svenske saxofonist Fredrik Kronkvist og New Orleans trommeslageren Jason Marsalis følger op deres succesfulde optræden ved Copenhagen Jazzfestival med en turne rundt i hele landet. Med sig har de et repertoire af nye arrangementer og kompositioner, der byder på lyriske skandinaviske temaer krydret med pågående amerikansk rytmik. Det er moderne jazz fremført på et højt internationalt niveau.

Jason Marsalis er yngste bror i den berømte Marsalis-familie, der også tæller trompetisten Wynton og saxofonisten Branford Marsalis. Sammen med faderen Ellis Marsalis har brødrene bandet Marsalis Family. Jason Marsalis har desuden i en lang årrække været medlem af pianisten Marcus Roberts trio, der i 90’erne var med til at definere lyden af amerikansk jazz.

To verdener mødes, når denne internationale kvartet går på scenen rundt om i landet og markerer, at dansk jazz også inden for moderne mainstream er med helt i front.

 
13.05 JIVE, Engelsholm Højskole

14.05 Huset, Aalborg

16.05 Copenhagen JazzHouse

17.05 Jazzselskabet, Århus

18.05 Skurup, Malmö

21.05 Jazzhus Dexter, Odense

 
 
Pressecitater:

 
”Medrivende”

Boris Rabinowitsch, Politiken

 
”Her er bare fire fremragende musikere, der leverer flot, handlingsmættet og opløftende musik” (...) ”Tidsløs her-og-nu-musik fra fire musikere, der bare kunne kommunikere og skabe”

Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende

 
”Med en ultraskandinavisk lyd kommer den ene perle efter den anden, fremført med en mesterlig ekvilibrisme”

Nyhedsbrev Copenhagen JazzHouse

 
For mere information:

 
www.sorenmoller.com

www.mortenramsboel.dk