Engelsholm Højskole · Engelsholmvej 6 · 7182 Bredsten · 75 88 35 55 · engelsholm@engelsholm.dk ·
Søg
Se større billede
Ida Wenøe aka Ida Wenoee

Sangskriver på vej mod gennembrud!

Af Ida Wenøe Bach

De rammer, Engelsholm præsterer at sætte op for en elev med et tændt og søgende lys i øjnene, er svære at sammenligne med noget andet sted.

Selvom stedet - rent fysisk - har nogle inspirerende rammer, og selvom dette selvfølgelig hjælper godt på vej, så må den største fortjeneste ligge hos det vildeste lærercrew - hjertet på skolen.
De føles som ligeværdige, men udover dette har de et stort rum af fagligt overskud, de aldrig er blege for at dele ud af, tværtimod.
Det er så tydligt at mærke at deres hjerte ligger i det arbejde, de laver, og det smitter af.
Man kan gøre - næsten - hvad man vil med et højskoleophold, men jeg ser det som en umulighed ikke at køre med på kreativitetens fremadbrusende bølge på dette sted.
Som sagt, rammerne er der, det er kun op til en selv at ride med på bølgen.

Jeg har i rigtig mange år vidst, hvad jeg ville med mit liv. Men musikken er en hård ”dansepartner”, der ikke er bleg for at stride imod, og derfor betyder det ubeskriveligt meget at have nogle udefrakommende til at give nogle ordentlige skub, så dansen flyder lettere.
Mine måneder på Engelsholm har ikke været en dans på roser, det har været en dans på vulkaner, og sådan skulle det nemlig lige præcis være. Inspirerende, opløftende, anmasende og med gode, store udsving i min indre balance, så tingene har kunnet rykke sig med større kraft, og til min største overraskelse har det at være isoleret fra omverdenen, (mere eller mindre) faktisk fået mig til at føle mig som en større del af den.
De ting, der er sket for mig i et næsten uvirkeligt højt tempo de sidste måneder, er noget jeg overfører til omverdenen i stor stil. Og det vil jeg blive ved med.
Der er meget, der er op til en selv, når man beslutter sig for at beskæftige sig med kunsten (i alle former), men den støtte, man får fra et sted som Engelsholm, er uvurderlig. Alting føles muligt, du skal bare have styr på dine retningslinjer, og selvom du er pisse forvirret, er der heldigvis altid en til at stille tingene forståeligt op for dig, for at du derefter kan tænke selv.
Tak for nogle fantastiske måneder og nogle "Good Vibrations in your house", nu smutter jeg til Amerika, "so long my darling, so long"

Ida er efter sit ophold i foråret kommet med på SPOTfestivalen med sit band Boho Dancer og har fået udtaget hele TO projekter til DR's "Karrierekanonen"

http://www.myspace.com/idawenoeebach