Skip to main content
Underviser i billedkunst Pernille Mouritzen
UNDERVISER

Pernille Mouritzen

Fag: Billedkunst

Pernille Mouritzen er oprindeligt uddannet tegner og grafiker fra Skolen for Brugskunst og senere som smykkeformgiver på Institut for Ædelmetal.

Hun har arbejdet med mange forskellige udtryksformer og har udstillet i både ind- og udland samt har modtaget diverse priser og legater i forbindelse med sit kunstneriske arbejde.

Pernille holder af at undervise og at få lov til at deltage i andres processer og at formidle sin glæde ved et kunstnerisk virke. Hun arbejder ofte inden for en rammehistorie, hvori hendes værker findes; de er sjældent alene, så meget af hendes arbejde har derfor karakter af en fortælling og er i en kontekst.

Pernille eksperimenterer til det formål med metoder og teknikker, der muliggør de fortællinger, hun arbejder med. Hun kombinerer sin tekniske nysgerrighed med en legende tilgang til blandt andet menneskelig udsmykning, identitet og fortællinger.