« Tilbage til oversigten

Smykkedesign

Lær at designe og arbejde med smykkernes mange vinkler, udtrykket, fortællingen, materialet og teknikken. Vælg det smykkedesignkursus du finder mest interessant. Alle kurser har et overordnet tema som undervisningen tager udgangspunkt i. På værkstedet arbejder vi ud fra ideerne og det enkelte forløb vil oftest bestå af et inspirationsoplæg, idegenerering, evt. introduktion til teknikker, øvelser, materialeundersøgelser, sparring individuel eller i gruppen og endeligt fremstilling af din løsning på opgaven, hvor det handler om det, du finder mest interessant. Materialerne kan være mangeartede, traditionelle eller eksperimenterende. Undervisningen i smykkedesign henvender sig både til nybegyndere og øvede. Nybegyndere vil i starten have fokus på at lære at mestre teknikker, mens øvede lægger vægten på den personlige løsning af opgaven.

Det nære og det oversete Man omgiver sig med mange ting, ting man benytter dagligt, men knapt ænser. Ting, der er smukke, ting, der gør hverdagen lettere, ting i gemmerne, ting, man holder af, ting, der har en særlig betydning – og det er i de ting, vi skal finde inspirationen til at skabe smykker […]
 
Naturen versus kulturen Formålet er dels at forholde sig til naturen som inspirationskilde, men også til hvad der er natur og hvad der er kultur. Du kan vælge at arbejde ud fra en formmæssig indgangsvinkel eller du kan arbejde med naturen fra en mere abstraktvinkel og stille spørgsmål og f.eks. finde inspiration i, hvordan vi […]
 
Det personlige smykke – den særlige historie Vi skal arbejde med smykkers signalværdi og se på deres betydning i vores hverdag og samfund. Vi arbejder med memorydesign, ting der er skabt til at bære på minder og ser på den interaktion, som sker dels mellem smykket og bæreren, smykket og beskueren – smykket og kroppen, hvorfor […]
 
Smykkedesign: Inspiration i omgivelserne – venteliste Med udgangspunkt i vores omgivelser skal vi arbejde med smykker fra ide til færdigt produkt.  Inspirationskilden kan være stuen du sidder i, kaffestellet du drikker af, din udsigt fra vinduet, en flot bygning, et unikt landskab, et smukt træ eller noget helt tredje, du ser i dine omgivelser.  Det […]
 
Smykker med inspiration i stilhistorien – venteliste Stilhistorie eller stilart kendetegner forskellige stilistiske perioder i historien lige fra arkitektur og design til film og litteratur. I denne uge arbejder vi med nogle af disse perioder. Hvad er kendetegnende for de forskellige stilarter og hvordan kommer det til udtryk? Vi designer og skaber moderne nutidige smykker […]