Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Familiehøjskole: Teater og musik

    Kursusledere: Line Broløs og Benedikte Ryhl Toft

    Vi skal i 2019 arbejde med stykket, Mowgli i Storbyjunglen – en moderne fortolkning til Junglebogen.

    Kom og vær med i en musical på et kursus for hele familien (fra 6-99 år). Kom med dine børn, børnebørn, onkler, tanter og bedsteforældre – alle er velkomne.

    Særlig ungdomspris for 18-21-årige – 2.200 kr.

    På højskole med hele familien

    Det at være på højskole og lave en musical sammen med sin familie er noget helt specielt. Det handler om et fælles projekt, hvor alle er en brik i puslespillet, og man får lov at prøve noget nyt af, og opdage at man kan mere, end man tror.

    Vi laver stykket, sangene, musikken, kostumerne, rekvisitterne og kulisserne selv. Lærerne kommer med rammen for historien hvorefter teaterholdene udvikler skuespil og replikker, og de voksne skaber den omkringliggende stemning på diverse værksteder. Vi arbejder ikke med hovedroller og solosang. Vi arbejder på en måde, hvor hvert barn opbygger deres egen teaterfigurs karakter og laver replikkerne selv, og der er roller til drenge og piger i alle aldre.

    Vi lægger vægt på den udvikling børnene gennemgår i løbet af ugen – resultatet er en fantastisk forestilling, der også stråler af de voksnes store arbejde.

    Børnene bliver delt ud i grupper efter alder: de mindste – de mellemstore – og de store. Som voksen vælger du dig ind på et værksted, som du vil være en del af hele ugen.

    Værksteder

    Musik

    På musikværkstedet spiller vi musikken til musicalen.Noget af musikken er skrevet på forhånd, men der skrives også ny musik. Du skal ikke kunne spille på et instrument for at være på værkstedet, men lidt musikkendskab er en fordel.

    Kor og sangskrivning/studiegruppe

    Alle på dette værksted synger kor om eftermiddagen, og vælger enten sangskrivning eller studiegruppe om formiddagen.

    I sangskrivning skrives teksterne til musicalens sange. Musikværkstedet skriver herefter tonerne til, og så skal der synges kor (enstemmigt og flerstemmigt), som til sidst bliver en del af stykket.

    I studiegruppen dykker vi ned i historien bag musicalen. Vi læser, analyserer og diskuterer. Vi griber fat i historiens temaer og vender og drejer dem for at forsøge at opnå en større forståelse af fortællingens indhold.

    Systuen

    Her syes der kostumer og dragter til musicalen. Vi bruger nogle enkle principper og praktisk snilde til at sy nogle fantastisk smukke kostumer, så hvert barn får sit eget. Her er det godt med nogle voksne hjælpere med en smule erfaring, der allerede kan betjene en symaskine til husbehov.

    Scenografi/rekvisitter/lys

    På dette værksted bygges scenen op. Det gælder om på den mest kreative og alligevel enkle måde at få skabt et miljø, der passer til musicalen vha. rekvisitter. Vi arbejder også med lyset til scenen.

    Mere end musical

    Engelsholm er et gammelt smukt slot med voldgrav og park, og udgør i sig selv meget inspirerende omgivelser.Udover at arbejde med musicalen bliver der højskole med sang, fortælling, leg og samvær for både børn og voksne. En dejlig måde at holde ferie på med hele familien.

     

     

     

     

    Familiehøjskole: Teater og musik – uge 29

    Pris fra:
    4.300 DKK

    Opstart:
    14-07-2019

    Varighed:
    7 dage

    Kom til rundvisning

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55