Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Semesterplan for Sangskrivning – forår 2019

    Opstartsuge

    Uge 2

    En introduktionsuge, hvor vi lærer hinanden at kende, hører hinandens sange og løser skriveopgaver sammen.

    Indspilningsteknik og melodiskrivning

    Uge 3

    Ugen starter med en introduktion til brugen af skolens studier, og på sangskrivning skal vi arbejde med forskellige måder at skrive melodier og harmonier. Vi skal særligt analysere og sammenligne sange og undersøge forskellige former for versskrivningsstrukturer. Melodiens forløb og rytmik kan sammensættes på uendelig mange måder, men vi skal på jagt efter genkendelige mønstre og/eller ”sekvenser” i melodiernes forløb.

    Introduktion til Ableton Live

    Uge 4

    Her lærer vi basiselementerne i computerprogammet Abletonat kende. Vi skal bruge ugen på at optage og kreére et elektronisk nummer, der kan bidrage til nye sider af din måde at angribe sangskrivning og produktion på.

    Tekst og skrivemetoder

    Uge 5

    I denne uge skal vi udelukkende skrive tekster og læse dem. Du får forskellige skriveøvelser og lærer at være produktiv uden lige at have inspirationen først.

    Du skal læse digte af blandt andre Olga Ravn, Bjørn Rasmussen og Gertrude Stein. Skrive dine egne digte og begynde og udtrykke dig på nye måder tekstligt.

    Samplingkultur og collageformer i moderne sangskrivning

    Uge 6

    Den skabende sangskriver er indhyllet i nutidens skriveteknikker og metoder. Brugen af samples og kollager i sangskrivning er blevet et mainstreamfænomen, men ”genbrugskulturen” har sin egen (kunst)historie, og vi skal undersøge hvordan det vandrende musikalske materiale (gen)anvendes i popmusik, samt hvordan abstrakte kollageformer er blevet comme il faut i moderne sangskrivning.

    Songtronica

    Uge 7

    I denne uge skal musiklinjerne Sangskrivning og Elektronisk musik arbejde sammen. På tværs af linjerne sammensættes eleverne i små grupper hvori I, på én uge, skal skrive og færdigproducere et originalt track.

    Rotationsuge

    Uge 8

    Du kommer til at afprøve et nyt og andet fag. I ugens løb afprøver du andre værkstedet og bliver beriget i uventede oplevelser. Rotationsugen er en ugen med andre oplevelser end de ventede, og netop her kan dine kreative spor tage nye drejninger.

    Popformen og nyere skrivningsprocesser (top-lineren vs trackwriter m.fl)

    Uge 9

    En af de mest fortærskede og benyttede former inden for sangskrivning er den famøse ”popform". Formen optræder i mange variationer og vi skal se nærmere på formens historiske baggrund i den ”klassiske” musiktradition, analysere hvorfor den er så fandens populær og tilsyneladende svær at ”ryste af os” og arbejde med forskellige måder at skrive med den på. Dertil ser vi nærmere på nogle af de pudsigt-rigide dogmer, der kan findes i nyere hitsingler og tale om, hvordan forskellige typer professionelle sangskrivere arbejder til hverdag.

    Færdigskrivning

    Uge 10

    Denne uge vil stå i ’færdigskrivningens’ tegn. Hvornår en sang er færdig? Hvornår stopper en sang med at være en ’skitse’ og hvornår er det et færdigt, selvstændigt stykke musik? Bliver noget overhovedet nogensinde færdigt? Det skal vi undersøge på baggrund af givende interviews og filosofier med/af en række komponister, sangskrivere, producere, kunstnere m.m. I forlængelse af emnet står ugen på individuelle samtaler om din skriveproces.

    Minimalisme i sangskrivning

    Uge 11

    Vi skal kigge nærmere på den minimalistiske tradition og æstetik, og søge at betragte den ud fra en sangskrivers synspunkt. I moderne sangskrivning lever minimalismens teknikker i bedste velgående, men hvad er minimalismens historie og hvordan kan vi udnytte dens æstetik i moderne sangskrivning?

    Covernumre

    Uge 12

    Her skal du arbejde med andres numre, for så igennem det at finde ind til hvad, der gør din tone og dit udtryk unikt, på trods af at du spiller en anden kunstners sang.

    Monoton æstetik og støjmusik

    Uge 13

    Det monotone udtryk er en kunstnerisk strategi. Vi skal se nærmere på særligt støjrocken – og popmusikkens brug af monotoni. Vi skal lede efter monotone melodier, monoton æstetik i forskellig sangskrivning og endda dykke ned i monotoniens ”coolnessfaktor” gennem analyser af mainstreamkulturens udvikling siden 1960’erne.

    Besøg fra Konservatoriet

    Uge 14-15

    Vi har besøg af elever fra Århus Konservatorium. De vil føre jer gennem to ugers undervisning.

    Kærlighedssangen

    Uge 16

    I denne uge skal vi undersøge den gode kærlighedssang. Hvad er det der fungerer i det banale rum? Hvorfor kan vi blive ved med at kredse om det samme emne? Vi skal læse andres kærlighedstekster og selv skrive den ultimative kærlighedssang.

    Performanceuge/forberedelse til studietur

    Uge 17

    En spændende og væsentlig opgave for sangskriveren består i at udvikle sit personlige udtryk og fremføre sine sange for andre. Derfor skal du i denne uge arrangere dine numre med de andre elever og performe dem til en fælles ’sangskriverkoncert' senere på ugen – dette vil samtidig fungere som forberedelse til de koncerter, der kunne tænkes at komme i programmet under studieturen.

    Island – studietur

    Uge 18

    Island – denne vulkanø med en storslået natur og blot 330.000 indbyggere har frembragt verdenskendte kunstnere, som Bjørk og Olafur Elliasson. Vi kommer ind under huden på det miljø, der er grobund for kunsten. Du kommer til at møde kunstnere, se værksteder og opleve kunsten. Det bliver en alsidig tur, hvor du konfronteres med samtidskunsten, og krydret med nogle unikke og enestående naturoplevelser.

    Færdigskrivning med materiale indsamlet på studieturen

    Uge 19

    Vi arbejde det materiale, vi har indsamlet på studieturen, færdigt og bruger hinanden som gode kritikere og sparingspartnere på den færdige sang og processen som helhed.

    Gæstelærer

    Uge 20

    På hvert semester har vi på sangskriverlinjen besøg af en gæstelærer og i denne uge vil du blive undervist af ham/hende.

    Forberedelse til projektugerne – procestænkning og idéskabelse

    Uge 21

    Vi arbejder med forskellige idegenereringsmetoder og mood boarding for at få dit projekt så spændende og udfordrende som muligt.

    Projektuger

    Uge 22-25

    I projektugerne uger arbejder du selvstændigt med afslutningsprojektet, som munder ud i en stor afslutningsudstilling og koncerter.

    Sangskrivning forår 2019

    Pris fra:
    1.400 DKK

    Opstart:
    10-01-2019

    Varighed:
    12 eller 24 uger

    Kom til rundvisning

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55