Engelsholm-forstander efter 10 år: Der er intet sted, jeg hellere vil være

 

Det er 10 år siden, Jakob Bonderup blev ansat som forstander på Engelsholm Højskole. Han har dermed stået i spidsen for skolen i de år, der har genrejst den gamle herregård til en attraktiv højskole og kulturbærer for lokalsamfundet.

 

Hvordan skaber man en højskole, der forener tårnhøje ambitioner for både faglighed og almen dannelse, når pengekassen er rungende tom og skolen faretruende nær teknisk insolvens?

Det spørgsmål stillede Jakob Bonderup sig selv, da han for 10 år siden satte sig til rette i forstanderkontoret på Engelsholm Højskole. Villaen i Jelling var solgt, og sammen med sin hustru og tre børn var han netop flyttet ind i forstanderboligen på den anden side af voldgraven. Nu sad han og kiggede ud over slotshaven fra sit kontor med tanken; ”var det mon en fejl at sælge huset”.

Fem år forinden trådte han ind på slotsgrunden som ny administrativ medarbejder og højskolelærer. Det var et nedslidt slot på en tilgroet grund, der mødte ham, og der var på det tidspunkt kun 23 elever på skolen. Men i det mere end 400 år gamle renæssanceslot beliggende ved Engelsholm Sø og omgivet af skov og park, så Jakob et uindfriet potentiale for en højskole med både fysisk og åndeligt optimale rammer.

”Engelsholm er et helt særligt sted. Ofte bliver man med årene blind for det smukke omkring sig, men når jeg går over voldgravsbroen og ind på slotsgrunden – eller når jeg kigger ud over parken fra mit kontor – bliver jeg stadig slået af, hvor fantastisk et sted, vi har her, og hvor heldige vi er, at vi får lov til at gøre, hvad vi gør. Derfor er det desto dejligere, at vi fik genrejst skolen. En skole som gerne skulle være både et åndehul og en rampe, der sender livsglade, motiverede og empatiske unge mennesker videre ud i livet,” siger Jakob Bonderup.

Fra viceforstander til forstander

De næste fem år havde skolen skiftende forstandere, og Jakob fik en funktion som viceforstander. Han blev undervejs spurgt, om han ville overtage roret, men takkede nej. Hans børn var for små, mente han. I stedet udlevede han sin vision for skolen som skiftende forstanderes højre hånd og var med til at forme den stærke profil inden for kunst og – som en særlig opgave – inden for musik.

I 2011 forlod endnu en forstander posten, og Engelsholm Højskole havde igen brug for en ny kaptajn. Det skulle være en, der kunne forvandle skolen til en levedygtig forretning og et værdifuldt tilbud til eleverne. Og så skulle det være en, der kunne gøre det trods et svimlende underskud. Igen blev Jakob Bonderup spurgt, og denne gang sagde han ja.

”Jeg havde nogle visioner for skolen, som jeg gennem fem år havde været med til at forme, og nu ville jeg se dem realiseret på et bæredygtigt økonomisk grundlag. Som tidligere sportsmand er jeg på godt og ondt drevet af en vindermentalitet, der gør, at jeg klør på – særligt når det er svært – så derfor troede jeg også på, at jeg sammen med dygtige ansatte og gennem hårdt arbejde kunne vende skuden,” fortæller Jakob Bonderup.

Fællesskab, faglig udvikling – og levedygtig forretning

Men det stod værre til med økonomien, end han havde troet. Og da han sad på sit nye kontor med blikket hvilende på slotsparken, fik han en følelse af, at han muligvis havde revet sin familie op med rod for et dødsdømt projekt. Men der var kun én vej at gå. Og det var frem.

Den vigtigste opgave var at få de unge til at opdage, at de på en historisk herregård mellem Billund og Vejle kunne få deres livs oplevelse med fællesskab og faglig udvikling inden for musik og kunst. Men i 2011 var der kun 53 årselever, og det var alt for få til at drive en levedygtig forretning.

Fuld af idéer og kampgejst kløede Jakob Bonderup på, og til hans store lettelse var skolens faretruende underskud ved skoleårets afslutning vendt til et ganske lille overskud.

“Jeg er meget taknemmelig over, at jeg havde så dygtige folk omkring mig, og at vi sammen lykkedes med skabe en sund højskole. Vi brugte meget tid på at fortælle om vores skole ved hjælp af Facebook og medierne, og det var noget af det, der gjorde forskellen. Heldigvis lykkedes det at få udbredt budskabet om, hvor godt et tilbud vi havde her,” fortæller han.

Dobbelt op på elever

Siden har Engholm Højskole været en bæredygtig forretning med en bundlinje i plus, og der går i år 103 årselever på skolen. Projektet er lykkedes, og de unge har for alvor fået øjnene op for skolen med de storslåede omgivelser. Ifølge Jakob Bonderup tiltrækkes de fleste af den høje faglighed inden for musik og kunst kombineret med det folkelige dannelsesprojekt, det også er.

”Dannelsen er helt afgørende. Højskolen skal være et sted, hvor man kan tænde og nære livsglædens bål. Det handler om det gode liv og om at begejstres. Også over de almindelige ting i hverdagslivet. Og at gennemskue at også surt rugbrødsarbejde kan bidrage til at løfte livskvaliteten. Det kan koges helt ned til at give unge og voksne mod på at stå ud af sengen og gå ud i livet med virkelyst. Højskolen kan skabe et rum, hvor der ikke er et udefrakommende pres, og hvor man kan lade begejstringen vokse indefra.“

Højskole for livet – og mere til

Jakob havde megen inspiration at læne sig op ad, da han er vokset op på Ry Højskole og har fulgt sin fars virke som højskolelærer og forstander på nært hold. Hans uddannelse som kontra- og elbassist, ensemble- og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium og et liv som professionel musiker har givet ham et fagligt fundament til at udvikle en stærk faglig musikprofil på Engelsholm. En særlig tilbagevendende aktivitet i Jakobs kalender er de 2 årlige musikstævner, Vinterstævnet og Engelsholmstævnet, der begge udspringer af det historiske Brandbjergstævne, som Jakob var leder af i 10 år op til flytningen til Engelsholm. Stævnerne er kendt for at være centrale i dansk musikliv som rugekasse for fremtidens talenter og som trækplastre for velrenommerede danske og internationale topmusikere og undervisere.

Engelsholm Højskole er i høj grad blevet det, han drømte om. En kulturinstitution som ikke alene elever og kursister, men også lokalsamfundet, har lyst til at bruge og berige sig ved. Et så fagligt stærkt sted at unge vælger det som springbræt til drømmeuddannelsen inden for musik eller kunst, og vigtigst af alt, et sted båret af en Grundtvigsk grundnerve, hvor den folkelige almendannelse udvikles og trives.

”Selvom vi er nået langt, kan vi ikke læne os tilbage og passivt betragte succesen. For den opstår kun, når der er en konstant lyst og vilje til liv og udvikling. Og for hver ny elev, er det et helt nyt eventyr, de skal opleve her. Jeg trives godt i en kombination af på den ene side at lykkes og på den anden side konstant være udfordret. Hvis et af elementerne forsvinder, så forsvinder magien og sammenhængskraften,” siger Jakob Bonderup og understreger, at det kun kan lykkes, fordi han har nogle meget kompetente mennesker omkring sig. 

Højskole i en coronatid

Engelsholm Højskole er i dag kendt som arrangør af store arrangementer. De årlige arrangementer: Engelsholmkoncerten i samarbejde med Mads Langer, der trækker op mod 3000 deltagere, koncert med DR Pigekoret og Sankt Hans arrangementet med op mod 600 deltagere, har ligesom mange andre arrangementer været ramt af restriktioner under Coronapandemien.  Eleverne har været hjemsendt, og for Jakob Bonderup har det været en tid, der har bekræftet ham i, at det meningsfulde møde mellem mennesker er et fysisk møde, som ikke kan erstattes virtuelt. Højskolen har for nyligt endelig kunne byde eleverne velkommen på slottet igen.

”Det var en genåbning omgærdet af nervøsitet og tvivl om, hvorvidt vi kunne få skabt et højskolerum trods restriktionerne. Det ser heldigvis ud til at lykkes, og lige nu er armene oppe. Eleverne vil det så gerne, og det smitter med det samme af på arbejdsglæden. Det er fantastisk at være i gang igen,” siger han.

Jakob Bonderups 10-års jubilæum på Engelsholm Højskole bliver markeret, når man igen kan invitere folk indenfor på højskolen. Indtil da fejres det med et ”jævnt, muntert og virksomt højskoleliv – frit efter Grundtvig,” siger han.

 

Blå bog: 

Niels Jakob Munk Bonderup.

Gift med Katrine Dyrberg Bonderup.

3 børn i alderen 16-22 år.

Bor i forstanderboligen ved siden af slottet.

Uddannet musiklærer og kontrabassist fra Det Jyske Musikkonservatorium.  

Redaktionsmedlem for 18. udgave af Højskolesangbogen og meget flittig formidler af den folkelige fællessang i det ganske land. Står bag landets største tilbagevendende fællessangsarrangement i DGI-Huset i Vejle med næsten 2000 deltagere 10 gange om året.

Sidder i den Jyske Kunstfonds bestyrelse samt en række andre udvalg/bestyrelser.

Komponist til fem sange i indeværende højskolesangbog.

 

Fotokreditering: Nathalie Conrad Olsen

Engelsholm Højskole

Engelsholm er Danmarks smukkest beliggende højskole og et unikt sted at arbejde med fantasien, eksperimentet, den gode melodi, kunsten og håndværket. Kerne-DNA'et er kreativt skabende linjefag inden for kunst, musik og design – og et klassisk dannelsesprojekt. På Engelsholm finder du undervisning i særklasse, et stærkt fællesskab og grobund for faglig og personlig udvikling.

FÅ NYT FRA ENGELSHOLM

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om korte kurser, kulturelle arrangementer, elevhistorier og højskolelivet. Nyhedsbrevet er til dig, der har været på højskole, gerne vil på højskole eller som bare er Engelsholm-fan.