Tag et kig på dit kommende højskoleliv

Engelsholm er et helt særligt sted med en speciel atmosfære, hvor det kreative og skabende har helt unikke vilkår og, hvor du kan opleve en inspiratorisk åre, som er helt enestående.

Uanset om du er nybegynder indenfor dit fag, eller om du er rutineret og har ambitioner om at gøre kunst eller musik til din levevej, vil Engelsholm være et fantastisk sted at sætte af fra, hvis du gerne vil udvikle dine kreative sider yderligere.

Kunstnerisk og kreativ fordybelse

At mikse kunstretninger, som vi gør her, er enestående i Danmark, og vi gør det, fordi vi oplever, at kunst, hvad enten den er visuel (Billedkunst, Smykkedesign,Fotografi, FormLab og Audiovisuel kunst og VJing) eller auditiv (sangskrivning og Elektronisk musik), er gensidigt inspirerende og trækker på de samme ønsker og behov hos dem, der dyrker det.

Samtidig er det også et levende og engageret sted, hvor vi hygger, leger, snakker, debatterer og fester med hinanden, fordi det er i hele livet, kunsten henter sine ressourcer.

Enestående rammer

Når du ikke komponerer, kreerer, designer og i det hele taget udfolder dit hovedfag, går du måske en tur i skoven omkring slottet, bader i slotssøen fra den nybyggede badebro, løber en tur rundt om søen, spiller bold i slotshaven, træner i skolens fitnessrum eller ligger og slapper af på dit værelse. Engelsholm rummer et hav af muligheder, og du vil aldrig slippe stedet, når du først har indtaget det.

Det gælder også for kunstnere fra det etablerede kunst- og musikliv, der gang på gang kommer på besøg for at få del i den specielle Engelsholm-inspiration, og hvis tilstedeværelse både direkte og indirekte vil berige dit ophold endnu mere.

Hjertelig velkommen til Engelsholm. Vi er sikre på, at du får en berigende og frugtbar oplevelse med dig, hvis du vælger at gå på højskole her.

Engelsholm Højskole

Engelsholm er Danmarks smukkest beliggende højskole og et unikt sted at arbejde med fantasien, eksperimentet, den gode melodi, kunsten og håndværket. Kerne-DNA'et er kreativt skabende linjefag inden for kunst, musik og design – og et klassisk dannelsesprojekt. På Engelsholm finder du undervisning i særklasse, et stærkt fællesskab og grobund for faglig og personlig udvikling.

Engelsholm er et vidunderligt sted, hvor der både er plads til at drømme og til at afprøve sine drømme. Konfronteret med så smuk natur, rum til kreativ udfoldelse og de lærerige udfordringer der vokser af et højskole-fællesskab, er det svært ikke at blive et bedre menneske.

Ric Nitsch
Elev på linjerne elektronisk musik og sangskrivning i 2012-2013 og 2018
Ric

FÅ NYT FRA ENGELSHOLM

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om korte kurser, kulturelle arrangementer, elevhistorier og højskolelivet. Nyhedsbrevet er til dig, der har været på højskole, gerne vil på højskole eller som bare er Engelsholm-fan.

Find os her: