Afsnit 1

Fotokursus på Engelsholm Højskole

Fotografi

Undervisere: Kristian Sæderup og Asbjørn Sand

Linjefaget Fotografi på Engelsholm Højskole er en ambitiøs og eksperimenterende grundskole i fotografi.

Fotograf kursus med perspektiver

Som elev på fotografilinjen vil du få mulighed for og hjælp til, at skabe dit eget, fotografiske fundament; du får en grundlæggende forståelse for fotografiets historie, teknikker, genrer og store mestre. Du lærer at læse fotografi, tale om fotografi, og du lærer selv at fotografere.

Fotografi er en teknik til at fastholde lys, men fotografi er også et sprog. På fotografilinjen betragter vi fotografi som et frit sprog med helt særlige muligheder. Vi fokuserer på fotografi, der ikke er skabt til at tjene noget bestemt formål; fotografi der "bare" er fotografi, som digte, essays eller romaner "bare" er tekst.

At fotografere er at undersøge sig selv og sin omverden: Fotografen fotograferer sine møder med fremmede eller velkendte ansigter, dyr, væsner og ting. Fotografierne er fulde af tegn, der fortæller om det, han har mødt, men også om, hvordan han har mødt det.

Fotografen skaber ikke kun fortællinger om verden, men også i og med verden afprøver og diskuterer, hvordan vi som individ og kultur står i relation til vores omgivelser.

Fotografierne fortæller også om fotografen selv; om grænser, længsler og drømme. At fotografere er at undersøge sig selv og vi lægger vægt på, at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle frit kan udfolde sig, søge og eksperimentere.

Afsnit 2

En alsidig fotoskole

Undervisningen på linjen indeholder forskellige elementer. Vi arbejder ofte ud fra et tema, en bestemt fotografisk teknik eller genre, som vi undersøger gennem oplæg, opgaver, gennemgang, workshops, samarbejder med andre linjer på skolen og ture ud af huset.
På Fotografilinjens værksted finder du analoge kameraer og et analogt mørkekammer, som du vil blive introduceret til og kan benytte, når du vil. Desuden har linjen digitale spejlreflekskameraer, filmscanner, en inkjet printer der kan printe op til A2 og computere med Photoshop og Lightroom. Linjen råder også over et fotostudie med flashanlæg og fast lys.
Der vil blive undervist i analog og digital fotografering, mørkekammerteknik, digital billedbehandling og fotografering i studie. Du får med andre ord et fotokursus, der kommer hele vejen rundt om faget.

Der kræves ingen tekniske forkundskaber på linjen. Alle med lyst til at undersøge og eksperimentere kan være med.

Afsnit - SEO

Foto højskole

På Engelsholm kan du teste dit kunstneriske talent. Vores erfarne undervisere tager udgangspunkt i dit nuværende niveau og udfordrer dig til at udvikle dine evner - til at blive så dygtig som muligt. Tag et fotograf kursus på vores smukke fotoskole.

Instagram

  • Fotografi som objekt; I går åbnede fotografiholdet en udstilling baseret på materiale fra studieturen til Baltikum. Vi har arbejdet med forskellige materialer som metal, glas, tråd, papir, stof, pap, sten...
  • Vi har arbejdet med landskabsfotografi og iscenesættelse. Her en undersøgelse af venskab og afstand. Fotograf: Lærke Graversen
  • Vi har arbejdet med iscenesættelse og landskabsfotografi ud fra temaet 'mark'. Fotograf: Mille Lægaard Larsson
  • Vi har arbejdet med iscenesættelse og landskabsfotografi. Her en serie om en ung mand. Er han fortabt eller farlig? Fotograf: Anders Holst Pedersen
  • Da vi var i Odense fik eleverne opgaven ‘ensomme ulv - kontrast og spejlinger’. Vi har har samlet arbejdet under titlen ‘Odense. Tirsdag. Kl 13-14.’
  • Nyt rockband eller fotohold på udstillingstur til Odense for at se Anton Corbijn på Brandts?
  • Vi arbejder med landskabsfotografi. Sidste uges opgave handlede om at fortælle om et sted. Fotograf: Nicola Helin
  • Vi arbejder med landskabsfotografi. Sidste uges opgave handlede om at fortælle om et sted. Fotograf: Marie Pedersen
  • Vi arbejder med landskabsfotografi. Sidste uges opgave handlede om at fortælle om et sted. Fotograf: Benny Michael
  • Vi arbejder med landskabsfotografi. Sidste uges opgave handlede om at fortælle om et sted. Fotograf: Anders Pedersen

Det siger eleverne

Alexander

Jeg var ikke sikker på, at jeg var på rette spor i min karriere og tanken om at fordybe mig i noget, som jeg havde lyst til at lære mere om, var simpelthen for spændende! Virkeligheden viste sig at være endnu federe end drømmen. Nogle af mine bedste venskaber i dag startede på Engelsholm.

Alexander Leistiko Simmons
Elev på fotografilinjen i 2016 og 2017