Skip to main content

STUDIETURE PÅ ENGELSHOLM

Nye perspektiver

Vi tager på fælles studietur i løbet af højskolesemesteret – dels for at samle inspiration til at arbejde med kunst og musik og dels for at få en fælles social oplevelse i nye omgivelser.

INSPIRATION TIL LINJEFAG OG SAMVÆRET

Vi rejser ud med fokus på både faglig inspiration og en god fælles oplevelse. Studieturen er altid tilrettelagt, så de forskellige linjer får faglig inspiration med hjem.

Vi har været mange steder og har mange spændende faglige kontakter, så vi kan få nogle helt særlige rundvisninger, møder og oplægsholdere. Studieturen i 2022 går til Bornholm.  

I efteråret tager vi på Kulturmødet på Mors som en inspiratorisk del af opstarten på højskoleforløbet. 

Som princip er der altid på vores studieture sat tid af til, at der arbejdes på linjefagsrelaterede opgaver.  I det omfang, det er muligt, laver vi koncerter og udstiller på relevante steder.

„Studieturen er med til at give nye perspektiver til de kreative processer og linjefagligheden, men ligeså vigtigt er den en særlig mulighed for “ryste posen” og møde hinanden i nye sociale konstellationer og grupperinger. Men først og fremmest er studieturen HØJSKOLE, hvor vi gør tingene sammen (i modsætningen til flygtige storbyture) blot i nye rammer”
Jakob Bonderup, forstander

  • Elever fra Engelsholm Højskole studietur på Bornholm
  • Studietur på Bornholm
  • elev fra engelsholm højskole på svampetur på Bornholm