
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
UDSAT! Foredrag – “Bæredygtighed” v/Asbjørn Riis Søndergaard
januar 20 | 19:30 - 21:30

NB! arrangementet er aflyst pga. myndighedernes nedlukning. Vi prøver at få det afviklet senere på året!
“Bæredygtighed er den vigtigste idé i det 21. århundrede.”
Det er efterhånden gået op for de fleste: Vi kan ikke fortsætte med at leve og vækste på en måde der er afkoblet fra planetens trivsel.
Vi skal finde ind til nogle samfundsværdier og en livsstil, der er balanceret i forhold til naturen, klimaet, miljøet og menneskelig trivsel.
Vi skal finde en bæredygtig kurs, der giver mening. En kurs som vi kan være i som mennesker, samfund og kultur.
Så langt så godt. Men her rejser sig en lang række etiske spørgsmål, som vi skal blive bedre til at drøfte med hinanden: på arbejdspladsen, i skolen og i andre fællesskaber.
Den filosofiske idé bag bæredygtighed handler om hele den menneskelige civilisations livsbetingelser i en moderne postindustriel tidsalder.
Det handler om globalistisk lokalisme og om makrobevægelsen fra det antroprocæne til det økocentriske. Fra den lineære vækst til cirkulære vækst, fra forbrugerisme til etisk ansvarlighed.
Foredragsholderen:
Asbjørn Riis Søndergaard er uddannet Cand.Mag. i Filosofi og Historie fra Roskilde Universitet. Han er tidligere kommunikationschef i fonden Chora Connection og i tekstilvirksomheden MN Retail.
Han er vokset op på de danske højskoler med forældre, der har været skolefolk og som bl.a. har været interesseret i litteratur, dans og samfundsudvikling.
For billetter: skriv til engelsholm@engelsholm.dk – begrænsede pladser