Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

UDSAT: FOREDRAG – Birgithe Kosovic: Mellem løgn og overlevelse – om Erik Scavenius

april 29 | 19:30 - 21:30

kr. 100

På baggrund af statsministerens melding omkring coronavirus på pressemødet d. 6. april aflyser Engelsholm Højskole alle arrangementer til og med 10. maj.

Vi forsøger, at lave nye aftaler for alle arrangementer, men kender på nuværende tidspunkt endnu ikke datoer.

Vi beklager dybt, og håber inderligt, at vi kan byde dig/jer velkommen en anden gang.

De bedste hilsner

Engelsholm Højskole

 

Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave: At styre sin nation sikkert gennem en verdenskrig. Få er lykkedes med det så godt som han. Få har været så forhadt.

Forrådte Scavenius Danmark som leder af regeringen under besættelsen? Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie embedsmand? Hvem var han som menneske? Og hvilken lære kan vi tage med os fra ham i dag – ikke kun som demokratiske medborgere, men også i vores private liv? Det handler om håndtering af fjendskab, svigt og skam.

Mød manden gennem Kosovic, forfatter til ’Den inderste fare’, et politisk-personligt portræt af Scavenius. Her møder vi ham også som menneske i en udmarvende ægteskabsstrid, da hans ja til at lede samarbejdet med tyskerne vækker gamle konflikter med hans kone til live.

Krigens spørgsmål bliver således også hans egne: Hvor meget af sin frihed skal man opgive for freden? Og hvor meget af sin fred skal man ofre for friheden? 12 Foredraget bevæger sig fra det litterære portræt af Scavenius som menneske og regeringsleder til en diskussion af historiens dom over ham og peger frem mod de aktuelle politiske spørgsmål: Hvordan bevarer man sin integritet som liberal demokrat, hvis parallelsamfund, terror og frygt for terror breder sig?

Birgithe Kosovic (f. 1972) fik sit gennembrud med romanen ’Det dobbelte land’, som vandt Weekendavisens Litteraturpris 2010, DR’s Romanpris 2011 og Danske Banks Litteraturpris 2011. Hun modtog i 2012 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. ’Den inderste fare’ er hendes fjerde roman.

Detaljer

Dato:
april 29
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
kr. 100

Sted

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej
Bredsten,7182Danmark
+ Google Maps
Telefon:
75 88 35 55
Hjemmeside:
engelsholm.dk

Spar 50 kr. på billetten

Elsker du Engelsholm, kunst og kultur?

Så bliv medlem af Klub Engelsholms Venner og få billetten til højskoleaftner til halv pris. Til arrangementer med særpris får du  50 kr. i rabat på billetten.

Dit medlemskab koster 100 kr. pr. år. Prisen for medlemsskabet er tjent hjem efter kun to højskoleaftner.

Hent hele kulturprogrammet