Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

FOREDRAG – Erik Lindsø “Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med”

juni 12 | 19:30 - 21:00

Kr. 100
Foredrag – Erik Lindsø – Engelsholm Højskole

 

Foredrag – Erik Lindsø – Engelsholm Højskole

Billetter via Ticketmaster: 100 kr. + gebyr 15 kr.

 

Køb billetten her

 

Om poesiens guf-guf-ord – digte og sange, der virker

Søren Ulrik Thomsen digter:

En gang om dagen er ensomheden så stor,

at man ikke kan stille noget op med den.

Og én gang er lykken.

Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.

Vi lever i et samfund og med hverdage, hvor vi hele tiden skal have ordnet ting. ’Der skal være orden i tingene’, som vi siger. Togene skal køre til tiden, og tallene skal gå i plus på bundlinjen. Kompetenceudrustet, forandringsparat og rettidig omhu er blevet buzzwords, som det hedder med et nyt ord.

Men indimellem rammes vi af livets poler – af sorg og ensomhed, af glædesrus og kærlighed – af det, som vi ikke har ord for i hverdagssproget. Pludselig kan det blive vigtigere at være livsudrustet og forundringsparat end kompetenceudrustet og forandringsparat. Når livet træder i karakter og får betydning for os, får vi brug for ord, vi ikke har i hverdagssproget. ”Vi har ikke ord for det,” siger vi. Men de ord, vi mangler, findes i digte og sange. 

Ord kan blive så store, at de skæbner, hvad de nævner. Samtidig kan vi ikke forstå verden og livet længere, end vi har sprog til. Derfor er poesi og sange ligeså vigtige som viden og facts. Erik Lindsø er højskolemand, forfatter og foredragsholder.

Spar 50 kr. på billetten – bliv medlem af Klub Engelsholms Venner

Engelsholms Venner er klubben for dig der bare ELSKER Engelsholm, kunst og kultur. Hver onsdag aften er det højskoleaften på Engelsholm – og du er velkommen. Her inviterer vi indenfor til artist talks, koncerter og interessante foredrag, der kan udvide vores kunstneriske horisont og give os et nyt blik på det samfund, vi lever i.

Billetter til højskoleaftner koster 100 kr. pr. arrangement. Med dit medlemskab får du adgang til alle højskoleaftner til halv pris, 50 kr., undtaget til arrangementer med særpris, som fx Engelsholmkoncerten. Til arrangementer med særpris får du som medlem af Engelsholms Venner 50 kr. i rabat på billetten.

Dit medlemskab koster 100 kr. pr. år + gebyr (15 kr.). Prisen for medlemsskabet er tjent hjem efter kun to højskoleaftner.

Køb dit medlemskab her 

Detaljer

Dato:
juni 12
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Pris:
Kr. 100

Sted

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej
Bredsten,7182Danmark
+ Google Map
Telefon:
75 88 35 55
Hjemmeside:
engelsholm.dk

Spar 50 kr. på billetten

Elsker du Engelsholm, kunst og kultur?

Så bliv medlem af Klub Engelsholms Venner og få billetten til højskoleaftner til halv pris. Til arrangementer med særpris får du  50 kr. i rabat på billetten.

Dit medlemskab koster 100 kr. pr. år. Prisen for medlemsskabet er tjent hjem efter kun to højskoleaftner.

Hent hele kulturprogrammet