
Foredrag: KURATERING v/Ane Bonde Rolsted
juni 9 | 19:30 - 21:30

KURATERING – udstillingsmediet under lup.
Eller
Kan man smage chokoladeknapper gennem en montre?
Udstillingsmediet er en kompleks størrelse, der bliver brugt i mange sammenhænge. I butikker og på biblioteker er udstillinger fx ofte en ”salgspræsentation” af en specifik vare. I kunst- og kulturbranchen handler udstillinger om…ja, hvad handler udstillinger egentlig om? Hvorfor udstiller vi og hvad er udstillingens potentiale? Vil vi sælge? Formidle viden? Undersøge et tema? Og hvem er vores publikum og hvad vil gerne have dem til?
Denne aften sætter vi udstillingsmediet under lup og undersøger sammen, hvad kuratering af udstillinger indebærer. Vi arbejder med kuratering både teoretisk, lavpraktisk og med udgangspunkt i eksempler på udstillingsgreb, muligheder og udfordringer.
Om foredragsholderen: Ane Bonde Rolsted er uddannet i visuel antropologi fra University of Manchester og har arbejdet i den grønlandske og danske kulturbranche med blandt andet kuratering og koordinering af udstillinger. Aftenens eksempler vil komme fra krydsfeltet mellem udstilling af kunst og antropologi, formidling af kulturhistorisk viden og publikumsinddragelse i udstillingerne De Dødes Liv (2014-) og Fraværets Nærvær (2017-2018) på Moesgaard Museum.