Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Foredrag Niels Bjerre-Poulsen

oktober 17 | 8:00 - 17:00

Da Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i 2016 var det nok det største politiske chok i nationens historie. Nogle forventede, at han, når han først var i embedet, ville opføre sig mere ”præsidentielt”, mens andre håbede, at han ville blive en slags ”menneskelig molotovcocktail” i Washington og på den internationale scene. Det er nok den sidste gruppe, der har fået deres ønske opfyldt. Supermagten USA’s status og rolle i verden synes at være under hastig forandring, og hjemme slider Trump-regeringen voldsomt på de demokratiske normer. Det har affødt politiske diskussioner, som de fleste amerikanere aldrig troede, at de skulle have – ikke mindst diskussioner om, hvorvidt nationens demokratiske institutioner er stærke nok til at modstå det daglige pres fra Det Hvide Hus.

Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, diskuterer i dette foredrag den aktuelle politiske situation i USA – herunder, hvorvidt Trump har skabt en eksistentiel krise i det amerikanske demokrati eller måske blot er et symptom på en sådan krise. Han regnes for at være en førende USA-kender, og igennem to årtier har han også hyppigt analyseret og kommenteret amerikansk politik og kultur i de danske medier.

Billetter kan købes her

Detaljer

Dato:
oktober 17
Tidspunkt:
8:00 - 17:00

Sted

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej
Bredsten,7182Danmark
Telefon:
75 88 35 55
Hjemmeside:
engelsholm.dk

Engelsholm Højskole

Engelsholm er Danmarks smukkest beliggende højskole og et unikt sted at arbejde med fantasien, eksperimentet, den gode melodi, kunsten og håndværket. Kerne-DNA'et er kreativt skabende linjefag inden for kunst, musik og design – og et klassisk dannelsesprojekt. På Engelsholm finder du undervisning i særklasse, et stærkt fællesskab og grobund for faglig og personlig udvikling.

Find os her: