
Foredrag og debat: Seksuel dannelse” v/ Mette Øysaa
april 14 | 19:30 - 21:30

Mette Øysaa arbejder til daglig med seksuel dannelse gennem sit fag ”Køn, krop og seksualitet”. Det er en slags overbygning på den traditionelle seksualundervisning og passer til kompleksiteten i det senmoderne liv. Vi er fx formelt set frie til at udtrykke vores seksualitet, men vi er samtidig bundet af en masse normer og forventninger gennem såkaldte seksuelle scripts.
For Øysaa handler den seksuelle dannelse helt kort om
at tilegne sig viden, sprog og handlemåder inden for temaerne køn, krop og seksualitet til gavn for en selv og andre. Faget rummer et stort forandringspotentiale, og der er meget på spil. Vi arbejder bl.a. med kropsidentitet, kønssocialisering, queerness, sensualitet, flirt, seksuel identitet, lyst, fantasier, onani, porno, samtykke, grænser og håndtering af afvisninger.
Mette Øyås Madsen er født i 1973. Cand.mag i filmvidenskab og fransk som bifag ved Københavns Universitet. Har desuden en master i tv-drama fra Goldsmiths College i London. Gennemførte i 2017 Højskole Pædagogisk Uddannelse (HPU), hvor hun skrev opgave om seksuel dannelse i højskolefællesskaber. Til daglig er hun ansat på på Brandbjerg Højskole.
For billetter: skriv til engelsholm@engelsholm.dk – begrænsede pladser