Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

KONCERT – Katrine Gislinge – klassisk klaverkoncert

marts 13 | 19:30 - 21:00

Klassisk klaverkoncert – Katrine Gislinge – Engelsholm Højskole

 

Klassisk klaverkoncert – Katrine Gislinge – Engelsholm HøjskoleKatrine Gislinge har spillet både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa og USA. Igennem de sidste tre årtier har Katrine Gislinge etableret sig som én af Skandinaviens førende og mest markante pianister, og med sin formidable udtryksvilje og exceptionelle indlevelse i musikken placerer hun sig, som én af de absolut mest markante og interessante kunstnere i Danmark.

Katrine Gislinges tolkninger er præget af en sitrende følsomhed, hvor hver eneste lille detalje i musikken får stor betydning, men samtidig samler sig i en klar og fremadrettet strøm. I hendes hænder, i hendes musikerskab formår hun at skabe den fuldendte balance mellem det mest skrøbelige og det mest direkte, og når man lytter til hende, går man ind i et musikalsk rum af ”berusende sensualitet”, som en anmelder beskrev det. Aftenens program består bl.a. af værker af Beethoven, Rachmaninoff og Bent Sørensen.

Køb billetten her eller i døren

Spar 50 kr. på billetten – bliv medlem af Klub Engelsholms Venner

Engelsholms Venner er klubben for dig der bare ELSKER Engelsholm, kunst og kultur. Hver onsdag aften er det højskoleaften på Engelsholm – og du er velkommen. Her inviterer vi indenfor til artist talks, koncerter og interessante foredrag, der kan udvide vores kunstneriske horisont og give os et nyt blik på det samfund, vi lever i.

Billetter til højskoleaftner koster 100 kr. pr. arrangement. Med dit medlemskab får du adgang til alle højskoleaftner til halv pris, 50 kr., undtaget til arrangementer med særpris, som fx Engelsholmkoncerten. Til arrangementer med særpris får du som medlem af Engelsholms Venner 50 kr. i rabat på billetten.

Dit medlemskab koster 100 kr. pr. år + gebyr (20 kr.). Prisen for medlemsskabet er tjent hjem efter kun to højskoleaftner.

Køb dit medlemskab her 

Detaljer

Dato:
marts 13
Tidspunkt:
19:30 - 21:00

Sted

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej
Bredsten,7182Danmark
+ Google Map
Telefon:
75 88 35 55
Hjemmeside:
engelsholm.dk

Engelsholm Højskole

Engelsholm er Danmarks smukkest beliggende højskole og et unikt sted at arbejde med fantasien, eksperimentet, den gode melodi, kunsten og håndværket. Kerne-DNA'et er kreativt skabende linjefag inden for kunst, musik og design – og et klassisk dannelsesprojekt. På Engelsholm finder du undervisning i særklasse, et stærkt fællesskab og grobund for faglig og personlig udvikling.

Find os her: