Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

“Political is Personal – PiP” – om Palæstinakonflikten v/Sarah Arnd Linder

februar 24 | 19:30 - 21:30

Sarah Arnd Linder er 34 år uddannet ved universitetet i Tel Aviv, datter af en israelsk far og en dansk mor. Hun er vokset op i Danmark, Schweiz, Frankrig og Belgien og er pt bosiddende i Israel på 14. år. 

Siden begyndelse af sit ophold i Israel har hun været interesseret i konflikten og fredsorganisationer. Især kvinders forhold til konflikten. Som kvinde er hun selv blevet direkte og indirekte påvirket af konflikten. 

I 2015 opsagde Sarah sit job som juridisk analytiker hos Moroccanoil i Tel Aviv. Hun brændte for at gøre en indsats for kvinderne i regionen. Hun gik i 2015 i gang med at interviewe israelske jødiske og palæstinensiske kvinder. Især om hvordan konflikten har påvirket deres liv. Projektet fik navnet “Political is Personal – PiP”.  Dette med reference til rødstrømpernes slogan i 60-70’erne, og for at bevise det “politiske” har en direkte samt indirekte effekt på kvinders liv i Israel-Palæstina. Cirka 100 kvinder er blevet interviewet indtil i dag, og PiP har fået en del omtale både i Israel-Palæstina men også i Danmark og ved det Europæiske Parlament i Bruxelles, hvor en udstilling om PiP blev afholdt for tre år siden. (www.politicalispersonal.org). 

Foto: Catherine Richard

For billetter: skriv til engelsholm@engelsholm.dk – begrænsede pladser

Detaljer

Dato:
februar 24
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Arrangør

Engelsholms Venner

Spar 50 kr. på billetten

Elsker du Engelsholm, kunst og kultur?

Så bliv medlem af Klub Engelsholms Venner og få billetten til højskoleaftner til halv pris. Til arrangementer med særpris får du  50 kr. i rabat på billetten.

Dit medlemskab koster 100 kr. pr. år. Prisen for medlemsskabet er tjent hjem efter kun to højskoleaftner.

Hent hele kulturprogrammet