Still no participant
Still no reviews
På kurset i billedkunst ser vi på samtidskunstens mange forskelligartede temaer og udtryksformer. Samtidskunsten er skiftende og flydende - alt er legitimt. Vi bliver stillet overfor identitet, tænkning, politisk kunst og et brud på konventionelle normer til transformation af nye.
Gennem dialog og diskussion, oplæg, øvelser og personlig vejledning, er det dit eget individuelle udtryk, som er den skabende proces. Måske er du så heldig allerede at have fundet dit eget formsprog - måske er du stadig i den eksperimenterende fase.
Her er det tilladt, at udfordre og eksperimentere med forskellige medier og materialer - alt er åbent og kun du sætter grænserne. Hvad end du arbejder med maleri eller et andet visuelt medie handler billedkunsten om hvordan vi ser verden og os selv.
Medbring gerne skitser, billeder eller andet du bliver inspireret af (også gerne egne tidligere værker. På mobilen er fint) så vi kan spare med hinanden og har et udgangspunkt for hvem vi hver især er.
Kursisterne skal selv sørge for at medbringe materialer. På skolen er det tilmed muligt at købe et lille udvalg af materialer.
Om underviseren
Anne Højer Jespersen har på nuværende tidspunkt fokus på sin egen kunstneriske praksis i henholdsvis Barcelona og Århus. Hun er uddannet BA i Design og Business hvor hun blandt andet har erfaring med kommunikation og formidling på TRAPHOLT Museum for Moderne Kunst.
Dette hold er en del af kurset TreToEngelsholm i uge 32, hvor der også er hold inden for fotografi, billedkunst, sangskrivning, musikproduktion, podcast, grafik, VJing, keramik, Vild analyse og glaspustning. Kurset arrangeres i samarbejde med Engelsholm Elevforening.
Kursusprisen er i denne uge lidt billigere end på de øvrige værkstedskurser, vi tilbyder hen over året. Fordi vi her fortrinsvist benytter os af kompetence tidligere elever som undervisere. De er nøje udvalgt, men for nogles vedkommende er det første gang, de prøver kræfter med at undervise her på skolen.
Har du gået på Engelsholm Højskole i 12 sammenhængende uger eller mere, og er du medlem af Elevforeningen, får du ugekurset til en ekstra favorabel pris. Se mere her
I den efterfølgende weekend er der træf for tidligere elever. De har deres eget program, men for nogles vedkommende dukker de op allerede fredag aften, så der bliver et mindre overlap, men ikke noget specielt indgribende.
Pris fra: |
|
Opstart: |
|
Varighed: |
Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00
75 88 35 55