Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Undervisningen på Elektronisk musik

    Elektronisk musik på Engelsholm er ikke bare musik på computer. Det er samtidig også en udfordring af, hvad musik overhovedet er. Vi stifter bekendtskab med både traditionelle, avantgarde, og moderne kompositionsteknikker. Det er hård 4-i-gulvet tech-house og ambient lyd-kunst side om side. For den elektroniske musik er både velegnet til at producere radio-venlige danse-tracks og til at udforske og udfordre selve musikkens fundament. Nogle gange på samme tid.

    Vi arbejder i ugebaserede projekter. Hver uge kan du forvente at blive kastet ud i nye inspirationer og teknikker. Vi varierer planen fra semester til semester, men her er nogle af de emner, du med stor sandsynlighed vil støde på:

    Alternative lydkilder

    Siden det blev muligt at optage lyd på bånd, har kreative lydkunstnere også brugt de optagne lyde til at lave deres kunst med. Der går en lige linje fra 30’ernes hörfilm over 50’ernes musique concrete til Björk og Matmos, der bygger beats af industrilyde og lyde, der kun eksisterer i den digitale sfære. Det er samtidig lyde, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad det gør ved musikken, at man kan genkende lydenes ophav og tydeliggør den flydende overgang fra lyd til musik. Vi laver nedslag i den elektroniske musikhistorie – men først og fremmest skal vi selv ud og prøve det af. Optage og generere vore egne lyde, klippe dem i småstykker, strække dem ud af facon, bygge rytmer, melodier og lydcollager af det.

    Live – elektronikken som instrument

    Hvordan spiller man live med sin computer? Det skal vi øve os på. Vi forbereder lyde og loops, sætter knapper på effekter, forbereder vores numre og øver os. Og øver og øver og øver lidt mere, for at få den bedst mulige performance ud af det. Til slut holder vi en koncert for resten af skolen. Det bliver muligvis vores første koncert, men det bliver helt sikkert ikke den sidste. Elever fra linjefaget Audiovisuel kunst og VJing laver visuals til koncerten, så vi får flotte visuals til koncerten.

    Songtronica

    Sammen med linjefaget Sangskrivning skal vi blande de to tilgange: elektronisk musik og klassisk sangskrivning. Du kan som sangskriver forvente at blive klogere på studieproduktionen som kunstform; som elektronisk musiker kan du forvente at komme til at arbejde med udgangspunkt i det, der er den historiske baggrund for næsten al musik – melodi og tekst. Alle kan forvente at blive udfordret på deres felt og uden tvivl blive dygtigere som komponister.

    Syntese

    Et forløb der handler om at arbejde med – og forstå – et af de mest udbredte, fleksible og grundlæggende instrumenter i den elektroniske verden; synthesizeren. Forståelsen af de basale principper i syntese er relevant i forhold til næsten al elektronisk musik, ligesom det sætter dig i stand til at betjene hundredevis af legendariske instrumenter. Vi kigger på, lytter til, og gør os erfaringer med: waveforms, oscillatorer, lfo'er, filtre, envelopes, modulationsmuligheder og meget mere.

    Mixing

    En uge hvor vi dykker ned i den grundlæggende disciplin at mixe lyd. Hvilke effekter opfylder hvilke formål, hvad betyder de mange parametre, der kan skrues på, og hvordan løser jeg eventuelle problemer med at få musikkens mange elementer til at lyde godt sammen? Mixing er på én gang en helt grundlæggende værkstedsdisciplin inden for elektronisk musik, og samtidig et af de mest magtfulde redskaber i den kreative proces, og vi skal omkring både håndværket og kreativiteten.

    Minimalisme

    Bliv bekendt med nogle af principperne bag minimalistisk musik: Fra avantgardens horrible provokationer til organiske, hypnotiske og repetitive mønstre. Teknikkerne og ideerne vi arbejder med, kan anvendes i alle genrer til b.la. trommeprogrammeringer, opbygning af pads, tema- og bassline komposition.

    Soundscape

    I denne uge kaster vi os over ideen om lyd som et landskab, man kan gå på opdagelse i og arbejder med teknikker til at gøre vores lyddesign engagerende og interessant. Samtidig stiller vi spørgsmålet om, hvad der sker med musik, som ikke har opbygning eller progression som primær funktion og ser, hvad der kommer ud af at tænke det mere som et øjebliksbillede end som en film.

    Tilfældighedsprincipper

    Et af de helt afgørende steder, hvor den elektroniske musik sætter sig igennem i forhold til andre typer af kompositioner, er der hvor maskinen overtager ikke bare tekniske, men også kompositoriske opgaver. Med den rigtige (læs: forkerte) brug af elektronikken, kan vi gennem sådan noget som tilfældighedsgeneratorer få computeren til at hjælpe os ud afkroge af vores musikalitet, vi end ikke vidste fandtes.

    Praktikanter fra konservatoriet

    I efterårssemestrene får vi besøg af 2.års-studerende fra DIEM, den elektroniske musikuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium. Som et led i deres uddannelse skal de prøve at undervise i to uger, og det er ikke til at vide, hvad de vil finde på, men det plejer bestemt ikke at være kedeligt. Forvent at blive udfordret. De vil samtidig kunne give et indtryk af studiemiljøet på DIEM, og hvad der kræves for at komme ind på uddannelsen.

    Fælles aktiviteter

    Rotationsuge

    På hvert semester har vi en rotationsuge, hvor du får lov at prøve andre linjefag og bliver beriget med ny inspiration. Ugen er fuld af andre oplevelser end de ventede, og netop her kan dine kreative spor tage nye drejninger.

    Studietur

    Hvert semester er der en studietur. Her kommer vi ind under huden på det miljø, der er grobund for kunsten. Du kommer til at møde kunstnere, se værksteder og opleve kunst. Det bliver en alsidig tur, hvor du konfronteres med samtidskunst krydret med nogle unikke og enestående naturoplevelser.

    Gæstelærere

    I løbet af semestret vil du få gæsteundervisning fra aktive kunstnere, der vil give et indblik i deres praksis og deres viden. Tidligere har linjefaget haft besøg af CHINAH og Bjørn Svin blandt andre.

    Projektuger og afsluttende udstilling

    De sidste fire uger af semestret arbejder du med et selvdefineret projekt selvstændigt eller sammen med andre – et forløb, hvor du selv definerer og formulerer rammerne. Projektugerne er en unik chance for at komme i dybden med teknikker, temaer, ismer eller begreber, der allerede er blevet gennemgået i undervisningen – men det er selvfølgelig også muligt at prøve kræfter med dine egne ideer. Projektet består af idégenerering, planlægning, beskrivelse af projektet og en argumentation for indholdet – og selvfølgelig selve udførelsen af projektet.

    Den sidste uge af projektperioden er rettet mod semesterets afslutningsudstilling, hvor alle linjer præsenterer deres værker. Udstillingen er et offentligt arrangement.

    Afslutningsprojektet er en god øvelse i, hvad det kræver af praktiske og æstetiske overvejelser at udføre et projekt fra idé til færdigt produkt.

    Forår
    Efterår

    Tilmeld dig

    Pris fra:
    1.450 DKK

    Opstart:
    13-01-2021

    Varighed:
    24 uger

    Få en rundvisning

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55

    Tilmeld dig

    Pris fra:
    1.450 DKK

    Opstart:
    13-08-20

    Varighed:
    18 uger

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55