Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Menneskets mørke sider 

    Dette er en dannelsesrejse ind i menneskets mørke sider. Litteraturen og filosofien har på forskellig vis forsøgt at vise menneskets mørke sider frem. Ikke bare de sider, mennesket skjuler for sig selv, men især også de kendte sider, som det skjuler for andre eller ikke vil kendes være ved. På dette kursus vil vi gerne vise menneskets skyggesider frem, ikke for at plædere for, at alt er tilladt eller prisværdigt, men for at vise, at meget grimt er normalt, og på den måde gøre det lettere at bebo det menneske, man er, og forsone sig med det, såvel som med andre mennesker. 

    Vi vil trække på litteraturens og filosofiens store reservoir af visdom og med det formål at lægge op til samtaler i ugens løb om, hvad et menneske er, og hvad man må forsone sig med. 

    Om underviserne

    Anders Fogh Jensen (f.1973) er forfatter, dramatiker og selvstændig filosof. Han holder foredrag, filosofiske samtaler, supervision og dannelsesrejser. Anders har speciale i det 20. århundredes franske filosofi og har bl.a. skrevet otte bøger om metaforer, Foucault, epidemier, Kierkegaard, projektsamfundet og senest en bog om pseudoarbejde. Han deltager hyppigt i den trykte presses debat om vores samtid, og har derudover skrevet teaterstykket De danser alene (Rialto 2017). www.filosoffen.dk 

    Morten Dyssel forsker og underviser i tysk og europæisk litteratur- og identitetshistorie ved Københavns Universitet og erdesuden en efterspurgt forelæser og underviser ved bl.a. Folkeuniversiteterne i Danmark. Han er formand for Det Danske Thomas Mann Selskab, som han var med til at stifte i 2012. For tiden arbejder han på en afhandling om Thomas Manns forfatterskab og på en bog om ’skæbne’ i europæisk litteratur fra antikken til i dag. Morten Dyssel har hidtil udgivet en række bøger og artikler om tysksprogede intellektuelle, forfattere og teologer fra især det 20. århundrede.

    Filosofi: Menneskets mørke sider – uge 27

    Pris fra:
    6.000 DKK

    Opstart:
    28-06-2020

    Varighed:
    1 uge

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55
    mainteacher-img

    Anders Fogh Jensen

    Lærer

    addteacher-img

    Morten Dyssel

    Lærer