Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Semesterplan FormLab – efterår 2020

    Modellering

    Uge 34

    Udgangspunktet er at se og omsætte sanseindtrykket til form. Du kommer til at bearbejde og fortolke dine sanseindtryk i et fortællende og fabulerende formsprog.
 Teknikken er modellering.

    Den drejede form – keramiske grundteknikker

    Uge 35 og 36

    Du kommer til at lære grundlæggende teknikker i drejning på værkstedets elektriske drejeskiver, som bliver udgangspunkt for din formgivning – det vil sige den formfortælling, som du ønsker at udtrykke. Du bliver også introduceret til glasur og glaseringsteknikker. 

    Det pustede glas – grundteknikker i glaspustning

    Uge 35 og 36

    I denne uge gennemgår vi de første grundlæggende elementer til glaspustning. Hvordan du fanger an og får glasset ud af ovnen, og hvordan du kan forme glasset.

    Værkstedets ovne og udstyr bliver gennemgået med henblik på, at du efterfølgende selv kan betjene dem og arbejde videre i værkstedet efter undervisningen og i weekenden.

    Det dækkede bord – funktionel glas og keramik til skønhed og brug

    Uge 37 og 38

    Formlab bygger på et håb, en tro og en intention, at den håndlavede brugsgenstand har en værdi, ved at tilføje verden et lille eventyr. Du kommer til at forme unik keramik til bordets glæder.

    Kan en smukt glas få drikken til at smage bedre? Kan en håndlavet tallerken, få maden til at se vidunderligt indbydende ud? Du kommer til at arbejde med at udvikle og afprøve ideer, der testes i modeller og realiseres i dit eget og endelige design. 

    Du bliver præsenteret for værktøjer og teknikker, som giver dig kundskaber til arbejde fra ide til færdige resultater.    

    Rotationsuge

    Uge 39

    Prøv et andet værksted. Det bliver en uge med andre oplevelser end de ventede. Du kommer på ekspedition i højskolens andre fagligheder. Rotationsugen er en ugen med andre oplevelser end de ventede, og netop her kan dine kreative spor tage nye drejninger. 

    Porcelæn

    Uge 40

    Du kommer til at afprøve og fange essensen af det fantastiske materiale: Porcelæn – det hvide guld. Vi lægger ud fra første dag i kurset med oplevelser, der omsættes til ideer, og på den sidste dag i kurset står du med noget keramik og tænker: Hvor kom det lige fra?

    Studietur – Amsterdam

    Uge 41

    Amsterdam har et fantastisk kulturliv. Det tager vi på ekspedition i. Du vil opleve både den etablerede kunst og musik, såvel som undergrundsscenen. Vi besøger kunst, musik og designskoler, samt spillesteder, museer, gallerier og specielle designshops og meget andet.

    Glas workshop

    Uge 42
    Denne workshop handler om glas på en uventede måde.

    Skulptur – guerillametoder og installerede parasitter

    Uge 43 og 44

    Du er i verden, og vil noget med denne verden! Projektet har som mål at lave stedspecifikke installationer i keramik eller glas. Udgangspunktet er dine observationer og oplevelse af et valgt sted. Hvad fortæller stedet dig? Hvilken ideer kommer til dig? Hvad vil du fortælle?

    Projektet giver dig redskaber til at bearbejde sanseindtryk til form. Du tilfører, monterer og installerer dit glas eller keramik som en parasit på dit valgte sted. Du får værktøjerne til at være guerilla på højskolen.

    Glaslampe

    Uge 42 og 43

    Design en unik funktionel lampe i varmt glas. Vi begynder med dit design, skitse og arbejdet gennem processen med at skabe din egen lampe. Du udvikler i hele processen fra idé til produkt og lærer at designe en personlig lampe.

    Te- og kaffekander og andre beholdere

    Uge 42 og 43                             

    Denne workshop er et udvidet drejekursus med fokus på, at en kande består af en række elementer som beholder, hank, tud og låg. Du kommer til at formgive og realiserer kander i eget design.

    Guerillametoder & installerede parasitter

    Uge 44 og 45

    Du er i verden, og vil noget med denne verden! Projektet har som mål at lave stedspecifikke installationer i keramik og/eller glas. Du får viden og kundskaber til at bearbejde sanseindtryk og oplevelser til formfortolkninger, som du tilfører, monterer og installerer i verden, som en parasit på den.

    Idegenering og skitser

    Uge 46

    Der er fokus på af få afsluttet tidligere projekter, og introduktioner til det afsluttende projekt, tidligere projekter og introduktioner til det afsluttende projekt.

    Projektuger

    Uge 47, 48, 49 og 50

    Stil dig selv spørgsmålet; Hvad drømmer jeg om at lave på Formlab? I det sidste projekt arbejder du med et selvvalgt emne, som du selv definerer og formulerer.

    Projektet tager udgangspunkt i den forudgående undervisning, både teoretisk og teknisk. Under kyndig vejledning kommer du igennem alle projektfaser: Idégenerering, beskrivelse, argumentation, planlægning og udførelsen af dit produkt/værk.

    Afslutningsvis kulminerer projektugerne i en stor fælles udstilling for alle linjer.

    FormLab / glas / keramik efterår 2020

    Pris fra:
    1.450 DKK

    Opstart:
    13-08-2020

    Varighed:
    18 uger

    Få en rundvisning

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55