Still no participant
Still no reviews
Et portræt er mere end blot en billedlig fremstilling af en person. Det er en personlig fortælling omkring et menneske, i en tid, på et sted.
De stærkeste portrætter fanger det fortryllende øjeblik, hvor et menneskes personlighed afsløres.
Du skal ved hjælp af dit kamera dykke ind under huden på et andet menneske. Du skal lære dem at kende og fortælle deres historie.
På dette kursus vil vi sammen arbejde med, hvordan man kan bruge naturen og locations til at definere et portræt og gøre det dragende og interessant. Som portrætfotograf skal du være mere end blot en tilskuer.
Vi skal sammen finde frem til en balance, hvor portrættet formår at åbne sig op og italesætte hvem vi er som menneske.
I løbet af ugen vil der være oplæg, praktiske opgaver og fælles kritikklasse. Vi taler sammen og giver feedback til hinandens portrætter, så vi alle kan lære noget om hinanden, fotografiet og ikke mindst os selv.
Sidst på ugen laver vi en lille fotoudstilling med fotografier fra ugen.
Værkstedsafgift på 50 kr. pr. uge. Papir og print kan købes på kurset.
Dette kursus handler om fotografiet som medie – ikke om kamerateknik. Du kan godt være ny i fotografiet, men skal vide, hvordan du bruger dit kamera.
Der er ingen krav til udstyr. Du kan godt deltage på kurset uden udstyr, da skolen råder over udstyr, der kan lånes.
Det er dog en fordel, hvis du medbringer eget digitalkamera, samt egen computer med Adobe Photoshop eller Adobe Lightroom.
Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at skrive til Sarah på: mail@sarahriisager.com.
Kurset er en del af kunstkurset i uge 16, hvor der også er hold inden for maleri, glaspustning, keramik, sangskrivning og smykkedesign.
Læs mere på www.sarahriisager.com
Pris fra: |
|
Opstart: |
Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00
75 88 35 55