Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Semesterplan for Fotografi – efterår 2019

    Snapshot

    Uge 34 og 35 

    Snapshot er en fotografisk strategi, hvor fotografen bruger kameraet frit, intuitivt og som en forlængelse af sin egen krop. Det fotografiske snapshot er fyldt med udtryk, energi og fortællinger om fotografens egne drømme og længsler. I de første to uger slipper vi kontrollen og laver fotografisk dagbogspoesi.     

    Analogt fotografi

    Uge 36 og 37

    I uge 36 og 37 skal vi arbejde analogt med fotografi. Vi skruer tiden tilbage til før det digitale og skaber fotografi ved hjælp af kemi og vores egne hænder. Du vil lære, hvordan man eksponerer ved hjælp af lysmåler, hvordan man fremkalder film, kopierer billeder fra negativer i mørkekammeret og hvordan man scanner dem til digitale filer. 

    Rotationsuge

    Uge 38

    Du kommer til at afprøve et nyt og andet fag. I ugens løb afprøver du andre værkstedet og bliver beriget i uventede oplevelser. Rotationsugen er en ugen med andre oplevelser end de ventede, og netop her kan dine kreative spor tage nye drejninger.

    Portrætfotografi

    Uge 39 og 40

    At fotografere et andet menneske er at møde et andet menneske. Portrætsituationen er altid relevant; den udfordrer og spejler vores måde at være i relation til andre mennesker.

    I uge 39 og 40 skal vi kigge ind i portrætfotografiets store, alsidige historie og afprøve forskellige portrætteknikker. I løbet af ugerne vil du også lære, hvordan man fotograferer indenfor i et fotostudie.

    Amsterdam – studietur

    Uge 41

    Gæstelæreruge

    Uge 42

    Iscenesat fotografi

    Uge 43 og 44

    Fotografi er forankret i det virkelige, hvilket afspejles i vores brug af mediet. Vi understøtter vores hukommelse med fotografier og vender tilbage til gamle fotografier på samme måde, som vi vender tilbage til virkelige minder. I det iscenesatte fotografi bliver relationen mellem fotografi og virkelighed imidlertid udfordret. Her er fotografen – som maleren eller instruktøren – skabende, og han/hun kan tilrettelægge sin egen virkelighed ved hjælp af lys, manipulation, statister, etc.         

    Landskabsfotografi

    Uge 45 og 46

    Rundt om Engelsholm Højskole rejser sig og falder et kulturlandskab med marker, læhegn, ådal og hede. Køerne græsser, mens uglen sover i det gamle egetræ. Her er ingen farer og ingen synlig forurening. Hvordan kan vi beskrive dette landskab med fotografi uden at producere kedelige, klichefyldte postkort? Hvordan kan vi - fotografisk og menneskeligt - forholde os til det?  

    Projektuger

    Uge 47 til uge 50

    De sidste fire uger af semestret arbejder du med et selvstændigt eller fælles projekt, som du selv definerer. Det handler om at komme i dybden med lige præcis den del af faget, du brænder for. 

    Afslutningsvis kulminerer projektugerne i en stor, fælles udstilling for alle linjer. Udstillingen er et offentligt arrangement.

    Fotografi efterår 2019

    Pris fra:
    1.450 DKK

    Opstart:
    15-08-2019

    Varighed:
    18 uger

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55