Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Grafik og bogkunst

    På dette grafikkursus skal vi undersøge grafikkens muligheder både i og udenfor bogens rum. Grafik og bogkunst passer sammen som hånd i handske. Vi skal undersøge forskellige lettilgængelige grafiske teknikker som linoleums- og træsnit, monotypi og paptryk, og vi skal lære simple bogbindingsteknikker, der kan bruges til at skabe de ydre rammer for trykkene. Bogens form kan fungere som et rum, der kan få et andet udtryk frem i de grafiske værker – det bliver muligt at skabe små universer, mere eller mindre fremadskridende fortællinger, at sammenstille modsatrettede udtryk – mulighederne er endeløse!

    Skolen har en lille butik, hvor du kan købe basisvarer: pensler, lærreder og maling, dog ikke spraydåser.

    Værkstedafgift på 75 kr. pr. uge

    Særligt for kurset i uge 32

    Dette hold er en del af kurset TreToEngelsholm i uge 32, hvor der også er hold inden for fotografi, litteratur, sangskrivning, podcast, VJing, keramik og glaspustning. Kurset arrangeres i samarbejde med Engelsholms Elevforening.  

    Kursusprisen er i denne uge lidt billigere end på de øvrige værkstedskurser, vi tilbyder hen over året, fordi vi her fortrinsvist benytter os af kompetente tidligere elever som undervisere. De er nøje udvalgt, men for nogles vedkommende er det første gang, de prøver kræfter med at undervise her på skolen. Har du gået på Engelsholm Højskole i 12 sammenhængende uger eller mere, og er du medlem af Elevforeningen, får du ugekurset til en ekstra favorabel pris. Se mere her

    I den efterfølgende weekend er der træf for tidligere elever. De har deres eget program, men for nogles vedkommende dukker de op allerede fredag aften, så der bliver et mindre overlap, men ikke noget specielt indgribende. 

    Grafik: Grafik og bogkunst – uge 32 – venteliste

    Pris fra:
    3.300 DKK

    Opstart:
    02-08-2020

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55
    mainteacher-img

    Hanna Halsebakke

    addteacher-img

    Amalie Rudgård Jensen