Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Organiske former

    Med udgangspunkt i naturens forme udforsker og eksperimenterer vi med de muligheder for organisk formgivning, som glassets materiale giver. Vi afprøver forskellige teknikker til at arbejde med det varme glas. Det gælder fx forskellige måder at lave effekter på glassets overflade ved hjælp af træ, gipsafstøbninger og ler. Medbring gerne organiske emner, som du finder formmæssige interessante. Det kan være alt fra frøkapsler, bark og sten mm. Det vigtigste er, at formerne tiltaler dig.

    Du behøver ikke at have beskæftiget dig med glaspustning før for at kunne deltage i kurset. Vi tilrettelægger undervisningen ud fra hver af deltagernes erfaring og kunnen inden for glaspustning.

    Værkstedsafgift 600 kr. pr. uge. Glas og diverse materialer kan købes på værkstedet. Glas afregnes pr. kilo. Alle ovne bliver lukket ned alle dage kl. 18.00. Det er dog stadig muligt at bruge værkstedet til slibning og lignende.

    Anders Raad er uddannet glasdesigner fra Danmarks Designskole i 1984 og har haft eget værksted siden 1999. Siden 2012 har Anders været fast underviser Det Kongelige Kunstakademis designskole på Bornholm. Se mere på raadglas.dk 

    Kurset er en del af kunstkurset i uge 41, hvor der også er hold inden for maleri, keramik, fotografi, sangskrivning og smykkedesign.

    Glaspustning: Organiske former – uge 41

    Pris fra:
    4.400 DKK

    Opstart:
    04-10-2020

    Varighed:
    1 uge

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55
    mainteacher-img

    Anders Raad

    Lærer