Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Optiske virkemidler i glas

    Fordyb dig i glassets optiske egenskaber. Med udgangspunkt i enkle former såsom små skåle og vaser, undersøger og arbejder vi med glassets forskellige evner til at forstørre, forvrænge og bryde lys, og hvordan dette kan påvirke opfattelsen af overflade, dybde og form.

    Vi skal puste og forme det varme glas - fra flydende til fast form - og arbejde med optiske effekter i påklip og prægning/påvirkning af glasset.

    At lære at blæse og håndtere varmt glas kræver tålmodighed og øvelse. Det er også et givende, udfordrende og spændende materiale, som du i tæt samarbejde med dine holdkammerater vil komme til at arbejde med.

    Gennem ugen er der fælles introduktioner til teknikker, samt inspirationsoplæg med både fælles og individuel vejledning. Vi eksperimenterer og griber glasset an med en procesorienteret tilgang, hvor det, du lærer og opdager undervejs, er mere vigtigt end et "perfekt" resultat.

    Kurset henvender sig til dig, der med åbenhed og nysgerrighed har lyst til at prøve kræfter med glassets mange muligheder. Både nybegyndere og viderekommende er velkomne.

    Værkstedsafgift 600 kr. pr. uge. Glas kan købes på værkstedet. Alle ovne bliver lukket ned alle dage kl. 18.00. Det er dog stadig muligt at bruge værkstedet til slibning og lignende.

    Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til Ida på idawieth@gmail.com. Se mere på www.idawieth.com

    Kurset er en del af kunstkurset i uge 27, hvor der også er hold inden for maleri, keramik, fotografi, smykkedesign og sangskrivning.

    Glaspustning: Optiske virkemidler i glas – uge 27

    Pris fra:
    4.300 DKK

    Opstart:
    30-06-2019

    Varighed:
    7 dage

    Kom til rundvisning

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55