Course Attendees

    Still no participant

    Course Reviews

    Still no reviews

    Lav din egen unikke lampe

    Glas kan både holde på og kaste med lys. I denne uge har vi fokus på forståelsen af dine tings form og hvordan dit design kan forstærke lys og skygge. Det skal handle om form og funktion af glasset: Vi skal lave unikke lamper.

    Vi gennemgår glaspustningens proces, og du lærer at fange de former, du ønsker. Du lærer også at styre varmen i glasset, så du kan bringe den smukke form til virkelighed med dine egne hænder.

    Kurset henvender sig til såvel begyndere som øvede. Brug kurset til at lære et nyt håndværk eller udvikle dine kundskaber og teknikker. Du tager fra kurset med en god forståelse for glasset og hvordan varmen og glasset arbejder sammen.

    Medbring dine ideer om form og funktionalitet. Tag gerne skitser, billeder eller andre ting med, der inspirerer dig. 

    Værkstedsafgift 600 kr. pr. uge. Glas kan købes på værkstedet. Alle ovne bliver lukket ned alle dage kl. 18.00. Det er dog stadig muligt at bruge værkstedet til slibning og lignende.

    Amalie Larsen er glaskunstner og designer. Hun er uddannet på Det kongelige Danske Akademi for kunst på Bornholm, hvor hun har specialiseret sig i Graal – en svensk teknik, hvor man skaber billeder i glasset. Har du spørgsmål til kurset, så kontakt gerne Amalie på amalie@engelsholm.dk

    Kurset er en del af kunstkurset i uge 17, hvor der også er hold inden for maleri, keramik, fotografi, sangskrivning og smykkedesign.

    Glaspustning: Lav din egen unikke lampe – uge 17

    Pris fra:
    4.400 DKK

    Opstart:
    19-04-2020

    Varighed:
    1 uge

    Har du spørgsmål om vores kursus så ring til os alle hverdage mellem 8:00 og 14:00

    75 88 35 55