Skip to main content
Anders Moseholm Engelsholm Højskole Maleri
GÆSTEUNDERVISER

ANDERS MOSEHOLM

Vil du også lære at udvide grænserne for de rum, vi befinder os i? Så lad dig inspirere af den internationalt anerkendte billedkunster Anders Moseholm.

Fag: Maleri

Kort og råt:

Anders Moseholm, (1959 -) er en dansk billedkunstner, der er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1989-1996) og School of Visual Arts i New York (1994).

Han fik sit første gennembrud i Sverige og har i dag opnået international anerkendelse. Anders Moseholm tilhører ikke nogen retning eller bevægelse som sådan. Men han hører motivisk til generationen af malere, der tager livtag med realismen. Han arbejder i sit eget spor og som regel i meget store formater. Formater hvor motivet er underlagt nærværet i nuet.

Malerierne tager ofte afsæt i landskaber, byvisioner eller interiører. Med dette relativt realistiske udgangspunkt arbejder Moseholm med et sprogligt univers, som ofte indlejres i motivet. Maleriet fremstår således på en gang med et traditionelt perspektiv og samtidig med serier af ord. Disse skaber deres egen arkitektur i billedfladen.
Desuden lader han sig inspirere af anonyme fotografier.

Fotografier som ligger som konkrete og realistiske spor i et maleri, der rummer det konkrete og det abstrakte i ét udtryk.

Selv beskriver Anders Moseholm sin kunst således: “I mine malerier er der altid flere rum, og der er bevægelse mellem dem. Malerierne afspejler en stadig stræben efter at udvide grænserne for de rum, vi befinder os i.

Se mere til Anders og hans arbejde på hans hjemmeside og sociale medier:

www.andersmoseholm.com