Menu

SANGSKRIVNING – EFTERÅRET 2017

Undervisere: Bjarke Porsmose og Soffie Viemose

Modulplanen angiver nogle overordnede temaer i undervisningen. Det er målet med ugerne at de skal give dig værktøjer til at udtrykke dig stærkere igennem din musik og sangskrivning. Igennem hele forløbet producerer du materiale og opfører det, ligesom det bliver en naturlig del af hverdagen at dokumentere dit arbejde gennem studieoptagelser og demoer. Vi arbejder i Logic og Ableton Live, men også ProTools, Garageband og anden mobil software.

OPSTARTSUGE

Uge 33

En introduktionsuge, hvor vi lærer hinanden at kende, hører hinandens sange og løser skriveopgaver sammen.

INDSPILNINGSTEKNIK OG MELODISKRIVNING

Uge 34

Ugen vil starte med en introduktion til brugen af skolens studier og på sangskrivning skal vi arbejde med forskellige måder at skrive melodier og harmonier. Vi skal særligt analysere og sammenligne sange og undersøge forskellige former for versskrivningsstrukturer. Melodiens forløb og rytmik kan sammensættes på uendelig mange måder, men vi skal på jagt efter genkendelige mønstre og/eller ”sekvenser” i melodiernes forløb

TEKST OG METODER

Uge 35

I denne uge vil vi arbejde med tekst, som ikke kun er lyrisk. Vi vil gennemgå forskellige skriveøvelser, læse tekster eller digte eller se film, af spændende forfattere, som fx Gertrude Stein, Casper Eric eller Jørgen Leth, der får jer til at tænke over hvordan man kan bruge sproget og hvor vigtigt det er at vi bliver ved med at udforske det. I vil få værktøjer til at kunne formulere jer bedre i jeres sangtekster, men ikke arbejde med melodier eller toner.

SONGTRONICA

Uge 36

I denne uge skal musiklinjerne Sangskrivning og Elektronisk Musik arbejde sammen. På tværs af linjerne sammensættes eleverne i små grupper hvori de, på én uge, skal skrive og færdigproducere et originalt track.

SAMPLING: INTRIDUKTION TIL ABLETON LIVE

Uge 37

Her lærer vi basiselementerne i computerprogrammet Ableton at kende. Vi skal bruge ugen på at optage og kreére et elektronisk nummer, der kan bidrage til nye sider af jeres måde at angribe sangskrivning og produktion.

FÆLLESPROJEKT: KUNSTNERBESØG AF MARCO EVARISTI

Uge 38

HITSINGLENS DOGMER

Uge 39

En af de mest velkendte og benyttede former inden for sangskrivning er ”popformen". Der findes mange udgaver af denne form og vi vil undersøge forskellige måder at arbejde med den på. I løbet af ugen vil vi lade os inspirere af en række hitsingler af både ældre og nyere dato, finde fællestræk i deres strukturer og blive bekendte med de dogmer og tricks der tages i brug når hitsingler bliver til

PERFORMANCEUGE/FORBEREDELSE TIL STUDIETUR MED GÆSTEUNDERVISER

Uge 40

En spændende og væsentlig opgave for sangskriveren består i at udvikle sit personlige udtryk og fremføre sine sange for andre. Derfor skal I, i denne uge, arrangere jeres numre med hinanden og performe dem til en fælles ’sangskriverkoncert' senere på ugen - dette vil samtidig fungere som forberedelse til de koncerter der kunne tænkes at komme i programmet under studieturen.

STUDIETUR

Uge 41

Turen går til Amsterdam.

ARBEJDE MED EGET MATERIALE

Uge 42

Fri sangskrivning med materiale indsamlet på studieturen.
Vi vil her arbejde på at bruge hinanden som kritikere og give hinanden god feedback på deres proces.

KAMIKAZESKRIVNING

Uge 43

I denne uge skal det gå stærkt! I skal arbejde ukritisk med benspænd og korte deadlines. Vi vil forsøge at lave mange miniværker, og forsøge at få jeres egen værste kritiker til at holde en lille pause. Så vil der nemlig ganske sikkert vokse spændende små sange og skitser frem.

SAMPLINGKULTUR OG KOLLAGEFORMER I MODERNE SANGSKRIVNING

Uge 44

Den skabende sangskriver er indhyllet i nutidens skriveteknikker og metoder. Brugen af samples og kollager i sangskrivning er blevet et mainstream fænomen, men ”genbrugskulturen” har sin egen historie og vi skal undersøge hvordan det vandrende musikalske materiale (gen)anvendes i popmusik, samt undersøge hvordan abstrakte kollageformer tager sig i moderne sangskrivning.

STØJ OG STILHED

Uge 45

Vi skal arbejde med det to modsatrettede, men også helt sammenviklede elementer. Se på og lytte til Noisekunstnere, og stilhedsværker, som går tilbage til 60’erne og frem til i dag. Vi skal trække stilheden og støjens æstetik og filosofi ind i jeres udtryk og give jer et nyt sprog at arbejde med

FORBEREDELSE TIL PROJEKTUGER – PROCESTÆNKNING OG IDESKABELSE

Uge 46

Vi vil arbejde med forskellige metoder og moodboarding, til at få jeres projekt så spændende og udfordrende som muligt.

SELVVALGT PROJEKT OG UDSTILLING

UGE 47, 48, 49 og 50

I disse uger arbejdes der selvstændigt med afslutningsprojektet 

AFSLUTNINGSDAGE

Uge 51