SANGSKRIVNING – EFTERÅRET 2018

Undervisere: Bjarke Porsmose og Soffie Viemose

OPSTARTSUGE

Uge 33

En introduktionsuge, hvor vi lærer hinanden at kende, hører hinandens sange og løser skriveopgaver sammen.

INDSPILNINGSTEKNIK OG MELODISKRIVNING

Uge 34

Ugen vil starte med en introduktion til brugen af skolens studier og på sangskrivning skal vi arbejde med forskellige måder at skrive melodier og harmonier. Vi skal særligt analysere og sammenligne sange og undersøge forskellige former for versskrivningsstrukturer. Melodiens forløb og rytmik kan sammensættes på uendelig mange måder, men vi skal på jagt efter genkendelige mønstre og/eller ”sekvenser” i melodiernes forløb.

TEKST OG SKRIVEMETODER

Uge 35

I denne uge skal vi udelukkende skrive tekster og læse dem. I vil få forskellige skriveøvelser og lære at være produktive, uden lige at have inspirationen først. I skal læse digte af blandt andre Olga Ravn, Bjørn Rasmussen og Gertrude Stein. Skrive vores egne digte og begynde og udtrykke os på nye måder tekstligt.

SONGTRONICA

Uge 36

I denne uge skal musiklinjerne Sangskrivning og Elektronisk Musik arbejde sammen. På tværs af linjerne sammensættes eleverne i små grupper hvori de, på én uge, skal skrive og færdigproducere et originalt track.

SAMPLING: INTRIDUKTION TIL ABLETON LIVE

Uge 37

Her lærer vi basiselementerne i computerprogrammet Ableton at kende. Vi skal bruge ugen på at optage og kreére et elektronisk nummer, der kan bidrage til nye sider af jeres måde at angribe sangskrivning og produktion.

EN ANDERLEDES UGE

Uge 38

Fællesuge på tværs af linjer.

HITSINGLENS DOGMER

Uge 39

En af de mest velkendte og benyttede former inden for sangskrivning er ”popformen". Der findes mange udgaver af denne form og vi vil undersøge forskellige måder at arbejde med den på. I løbet af ugen vil vi lade os inspirere af en række hitsingler af både ældre og nyere dato, finde fællestræk i deres strukturer og blive bekendte med de dogmer og tricks der tages i brug når hitsingler bliver til.

PERFORMANCEUGE/FORBEREDELSE TIL STUDIETUR

Uge 40

En spændende og væsentlig opgave for sangskriveren består i at udvikle sit personlige udtryk og fremføre sine sange for andre. Derfor skal I, i denne uge, arrangere jeres numre med hinanden og performe dem til en fælles ’sangskriverkoncert' senere på ugen - dette vil samtidig fungere som forberedelse til de koncerter der kunne tænkes at komme i programmet under studieturen.

STUDIETUR

Uge 41

Turen går til Amsterdam og elever på fotografilinjen skal fotografere på baggrund af en konkret opgave.

FRI SANGSKRIVNING MED MATERIALE INDSAMLET PÅ STUDIETUREN

Uge 42

Vi vil her arbejde på at bruge hinanden som kritikere og give hinanden god feedback på processen.

COVERNUMRE

Uge 43

Her skal I arbejde med andres numre for igennem det at finde ind til hvad, der gør jeres tone og udtryk unikt, på trods af at I spiller en anden kunstners sang.

SAMPLINGKULTUR OG KOLLAGEFORMER I MODERNE SANGSKRIVNING

Uge 44

Den skabende sangskriver er indhyllet i nutidens skriveteknikker og metoder. Brugen af samples og kollager i sangskrivning er blevet et mainstream fænomen, men ”genbrugskulturen” har sin egen historie og vi skal undersøge hvordan det vandrende musikalske materiale (gen)anvendes i popmusik, samt undersøge hvordan abstrakte kollageformer tager sig i moderne sangskrivning.

STØJ OG STILHED

Uge 45

Stilhed og støj er på sin vis musikkens modsætninger. Men det er også elementer, som tilføjer musikken en voldsom spænding. Et langt break midt i en sang opbygger en enorm suspense, som gør musikken endnu mere sugende, når den vender tilbage. På samme måde er pauserne mellem tonerne næsten ligeså vigtige som selve tonerne i sangens melodi. Samtidig kan brugen af støj og reallyde tilføje produktionen noget voldsomt og forudsigeligt. Så i denne uge skal vi arbejde med de mere abstrakte sider af sangskrivningen.

FORBEREDELSE TIL PROJEKTUGER – PROCESTÆNKNING OG IDESKABELSE

Uge 46

Vi vil arbejde med forskellige ide genereringsmetoder og mood boarding til at få jeres projekt så spændende og udfordrende som muligt.

PROJEKTUGE

UGE 47, 48, 49 og 50

I disse uger arbejdes der selvstændigt med afslutningsprojektet, som munder ud i en stor afslutningsudstilling og koncerter.