FORMLAB - FORÅR 2018

Instagram INSTAGRAM

Den drejede form - keramiske grundteknikker

Uge 3

Du kommer til at lære de grundlæggende drejeteknikker, som centrering og optræk, samt formgivning på værkstedets elektriske drejeskiver.

Det pustede glas - grundteknikker i glaspustning

Uge 4

I denne uge gennemgår vi de første grundlæggende elementer til glaspustning: Hvordan du fanger an, og får glasset ud af ovnen, og hvordan du kan forme glasset. Værkstedets ovne og udstyr vil blive gennemgået med henblik på, at du efterfølgende selv kan betjene udstyret og arbejde videre i værkstedet efter undervisning og i weekenden.

Raku

Uge 5

Det er ild, røg og intens varme. Vi brænder vores drejede keramik ved hjælp af den rå teknik - raku. Du kommer til opleve, at håndtere det 800 grader varme ler i fri luft.

Du bliver også introduceret til glasur og glaseringsteknikker.

Pâte de Verre

Uge 6

Pâte de Verre er en teknik, hvor en finkornet glaspasta, anbringes i en form, hvorefter det varmes op i en ovn, så glasset smelter sammen. Efter afkøling kan det færdig formede glas tages ud af formen.

Porcelæn - det hvide guld

Uge 7

Du kommer til at afprøve og fange essensen af dette fantastiske materiale.

Vi ligger ud fra første dag i kursus med oplevelser, der omsættes til ideer, der udtrykkes i handlinger i porcelænet, og på den sidste dag i kursus, står du med noget keramik, og tænker: Hvor kom det lige fra?

Hand Made Home - Funktionelt glas og keramik til skønhed og brug

Uge 8, 9 & 11

Formlab bygger på et håb, en tro og en intention om, at den håndlavede brugsgenstand har en værdi, ved at tilføje verden et lille eventyr. Du kommer til at forme unik keramik til bordets glæder. Kan en smukt glas få drikken til at smage bedre? Kan en håndlavet tallerken, få maden til at se vidunderlig indbydende ud?

Du kommer til at arbejde med at udvikle og afprøve ideer, der testes i modeller, og realiseres i dit eget og endelige design.

Du bliver introduceret til metoder, der vil give dig viden, kundskab, og guider dig fra ide til færdigt resultat.

Rotationsuge

Uge 10

Du kommer til at afprøve et nyt og andet fag. I ugens løb afprøver du andre værkstedet og bliver beriget i uventede oplevelser. Rotationsugen er en ugen med andre oplevelser end de ventede, og netop her kan dine kreative spor tage nye drejninger.

3D skitser og modelfremstilling

Uge 12

Du får metoder til at omsætte dine ideer til fysiske skitser i 3D. Skitserne er udgangspunkt for dit videre arbejde i at udforme en præcis model i materialet gips. Du vil blive introduceret til at arbejde i højskolens gipsstue.

Geometriske vaser

Uge 13 & 14

Vi arbejder med en geometrisk formverden fra ide til resultat. Kurset fletter sig sammen med dit arbejde fra uge 12, hvor du omsætter dine skitser og modeller i keramik eller glas.

Dyret i leret - Modellering

Uge 15

Kurset tager favntag med en klassisk skulpturtradition. Vi arbejder med at modellere med udgangspunkt i iagttagelse af dyr, og med at omsætte sanseindtryk til form.

Vi kommer til at diskutere fortolkningen af sanseindtryk, og hvordan du er fortællende og fabulerende i din modellering. Du kommer til at forme til skønhed i øjeblikket, og vildskab i bevægelse.

Raku 2

Uge 16

Du har allerede en grundviden i teknikken fra kursus i uge 5, og her udbygger du denne viden. Vi brænder vores modellerede dyr i raku.

Island - Studietur

Uge 17

Island - denne vulkanø med en storslået natur og blot 330.000 indbyggere har frembragt verdenskendte kunstnere, som Bjørk og Olafur Elliasson. Vi kommer ind under huden på det miljø, der er grobund for kunsten. Du kommer til at møde kunstnere, se værksteder og opleve kunsten. Det bliver en alsidig tur, hvor du konfronteres med samtidskunsten, og krydret med nogle unikke og enestående naturoplevelser.

Design & glaspustning

Uge 18 & 19

Design er formgivning og at indlejre en historie i din formgivning. Du får viden og kundskaber til at tage en ide og arbejde med den, til den har fået den rette og ønskede form og udtryk.

Formlab bygger på et håb, en tro og en intention på, at den håndlavede genstand har en værdi ved at tilføje verden et lille eventyr. Denne finurlige fortolkning af at ville noget med verden, bliver således en "storytelling" om genstanden, og hvordan den er kommet til verden, eller en historie om verden, eller måske om at insistere på det smukke og skønne?

I projektet kommer du til at arbejde med din egen "storytelling" og med at indlejre den i en eget design.

Eksperimenterende formgivning på drejeskive

Uge 20 & 21

Du kommer til at lave ting til brug, der vil bryde med vante forestillinger om udtryk, brug og funktion.

Kursus tager udgangspunkt i Tim Burtons "Alice in Wonderland" i omgangen med vores forestillinger, ideer, vores møde med og arbejde med materialet - ler og formgivning.

Du kommer til at afprøve drejeskiven, som et værktøj til at opdrive organiske former i en ekspressiv tilgang, der bliver udgangspunkt for transformation, sammenstød og demolition.

Projekt

Uge 22, 23, 24 & 25

Stil dig selv spørgsmålet; Hvad drømmer jeg om, at lave på Formlab? I dette sidste projekt arbejder du med et selvvalgt emne, som du selv definerer og formulerer.

Projektet tager udgangspunkt i den forudgående undervisning, både teoretisk og teknisk. Under kyndig vejledning kommer du igennem alle projektfaser: Idégenerering, beskrivelse, argumentation, planlægning og udførelsen af dit produkt/værk.

Afslutningsvis kulminerer projektugerne i en stor fælles udstilling for alle linjer.