SANGSKRIVNING – FORÅR 2018

Lærere: Bjarke Porsmose og Soffie Viemose

Modulplanen angiver nogle overordnede temaer i undervisningen. Det er målet med ugerne at de skal give dig værktøjer til at udtrykke dig stærkere igennem din musik og sangskrivning. Igennem hele forløbet producerer du materiale og opfører det, ligesom det bliver en naturlig del af hverdagen at dokumentere dit arbejde gennem studieoptagelser og demoer. Vi arbejder i Logic og Ableton Live, men også ProTools, Garageband og anden mobil software.

OPSTARTSUGE

Uge 2

En introduktionsuge, hvor vi lærer hinanden at kende, hører hinandens sange og løser skriveopgaver sammen. 

INDSPILNINGSTEKNIK OG MELODISKRIVNING

Uge 3 

Ugen vil starte med en introduktion til brugen af skolens studier og på sangskrivning skal vi arbejde med forskellige måder at skrive melodier og harmonier. Vi skal særligt analysere og sammenligne sange og undersøge forskellige former for versskrivningsstrukturer. Melodiens forløb og rytmik kan sammensættes på uendelig mange måder, men vi skal på jagt efter genkendelige mønstre og/eller "sekvenser" i melodiernes forløb

SAMPLING: INTRODUKTION TIL ABLETON LIVE

Uge 4

Her lærer vi basiselementerne i computerprogrammet Ableton at kende. Vi skal bruge ugen på at optage og kreére et elektronisk nummer, der kan bidrage til nye sider af jeres måde at angribe sangskrivning og produktion.

POPFORM OG KOLLAGEFORM I MODERNE SANGSKRIVNING

Uge 5

Den skabende sangskriver er indhyllet i nutidens skriveteknikker og metoder. Brugen af samples og kollager i sangskrivning er blevet et mainstream fænomen, men "genbrugskulturen" har sin egen historie og vi skal undersøge hvordan det vandrende musikalske materiale (gen)anvendes i popmusik, samt undersøge hvordan abstrakte kollageformer tager sig i moderne sangskrivning.

TEKST OG METODER

Uge 6

I denne uge vil vi arbejde med tekst, som ikke kun er lyrisk. Vi vil gennemgå forskellige skriveøvelser, læse tekster eller digte eller se film, af spændende forfattere, som fx Gertrude Stein, Casper Eric eller Jørgen Leth, der får jer til at tænke over hvordan man kan bruge sproget og hvor vigtigt det er at vi bliver ved med at udforske det. I vil få værktøjer til at kunne formulere jer bedre i jeres sangtekster, men ikke arbejde med melodier eller toner.

SONGTRONICA

Uge 7

I denne uge skal musiklinjerne Sangskrivning og Elektronisk Musik arbejde sammen. På tværs af linjerne sammensættes eleverne i små grupper hvori de, på én uge, skal skrive og færdigproducere et originalt track.

COVERNUMRE

Uge 8

Her skal I arbejde med andres numre, for så igennem det at finde ind til hvad, der gør jeres tone og udtryk unikt, på trods af at I spiller en anden kunstners sang

STØJ OG MONOTON ÆSTETIK I SANGSKRIVNING

Uge 9

Nick Cave, Sonic Youth, Radiohead, Pulp, Meghan Trainor m.fl har alle benyttet monotoni som æstetisk strategi i deres sangskrivning. Vi skal kigge nærmere på hvilke kunstneriske begreber ‘det monotone udtryk’ udspringer fra og hvilke musikalske genrer og artister der viderefører en monoton æstetik gennem deres sangskrivning. Vi skal se nærmere på hvordan monotone melodier tages i brug og hvordan den bidrager til det musikalske udtryk.

ROTATIONSUGE

Uge 10

Hele skolens elever får i denne uge lov til at prøve at arbejde på andre af skolens faglinjer

STJÆL EN STIL

Uge 11

Vi skal tage en kunstner i hånden og kopiere han eller hendes udtryk, lyriske og soniske greb.

HITSINGLENS DOGMER

Uge 12

"Hitsinglen" er på mange måder et modefænomen, men vi vil i denne uge lade os inspirere af en lang række hitsingler af både ældre og nyere dato. Vi skal lede efter fællestræk i brugen af harmonier, melodi og blive bekendte med de dogmer som ofte er musikalsk skelet når hitsingler skabes

STØJ OG STILHED

Uge 13

Vi skal arbejde med det to modsatrettede, men også helt sammenviklede elementer. Se på og lytte til Noisekunstnere, og stilhedsværker, som går tilbage til 60’erne og frem til i dag. Vi skal trække stilheden og støjens æstetik og filosofi ind i jeres udtryk og give jer et nyt sprog at arbejde med

SONGTRONICA LIVE

Uge 14

I denne uge skal vi i samarbejde med Elektronisk Musik-linje lave "songtronica live"

PRAKTIKANTER FRA ÅRHUS KONSERVATORIUM

Uge 15

Undervisningen vil i disse uger blive forberedt og udført af musikelever fra Århus Musikkonservatorium og DIEM

PRAKTIKANTER FRA ÅRHUS KONSERVATORIUM

Uge 16

Undervisningen vil i disse uger blive forberedt og udført af musikelever fra Århus Musikkonservatorium og DIEM

STUDIETUR TIL ISLAND!

Uge 17

Turen går til Island

ARBEJDE MED EGET MATERIALE

Uge 18

Arbejde på opgave med materiale indsamlet på studieturen.

Vi vil her arbejde på at bruge hinanden som kritikere og give hinanden god feedback på

deres proces.

UDVIKLING AF DIN SKRIVNING OG INSPIRATION

Uge 19

En spændende og væsentlig opgave for sangskriveren består i at udvikle sit personlige udtryk og fremføre sine sange for andre. Derfor skal vi i denne uge specifikt fokusere på personlig udvikling, inspiration, arbejdsproces og "hvor vi er" på nuværende tidspunkt i forhold til hvor vi gerne vil udvikle os hen

GÆSTELÆRER

Uge 20

Frit emne: I denne uge vil en gæstelærer besøge linjefaget og være jeres underviser

FORBEREDELSE TIL PROJEKTUGER - PROCESTÆNKNING OG IDESKABELSE

Uge 21

Vi vil arbejde med forskellige metoder og moodboarding, til at få jeres projekt så spændende og udfordrende som muligt.

PROJEKTUGEFORLØB OG UDSTILLING

Uge 22, 23, 24 og 25

I disse uger arbejdes der selvstændigt frem mod afslutningsudstillingen

UDSTILLINGSWEEKEND OG AFSLUTNINGSDAGE

Uge 26: afslutning onsdag d.27/6