Om Engelsholm

STUDIETURE

Studietur til Amsterdam i uge 41 2017
Amsterdam

Amsterdam

Studieturen i efteråret 2017 går til Amsterdam/Rotterdam.

Holland i almindelighed og Amsterdam i særdeleshed regnes for et af Europas kunst- og kulturcentre med en historie, der er afgørende for det kunstneriske Europa, vi kender i dag.

Den dag i dag er landet stadig et samlingspunkt for kunstarter og derfor et oplagt rejsemål for os på Engelsholm.

Vi har særdeles gode forbindelser til både det visuelle kunstmiljø og det kreative musikmiljø, hvilket gør, at vores ture her til bliver noget andet end den traditionelle studietur. Vi udnytter særligt vores kontakter til Gerrit Rietveld Academie, der regnes for Europas førende og til Codarts Rotterdam, der er et musikkonservatorium, hvor der er bl.a. er linjer i Sangskrivning og Musikproduktion.

Som princip er der altid på vores studieture sat tid af til, at der arbejdes på linjefagsrelaterede opgaver, ligesom vi laver koncerter og - om muligt - udstiller på relevante steder.

Turen strækker sig fra 8.-15. oktober og koster 4.000 kr. (man får desuden et beløb svarende til kostdagsprisen, der er 45 kr/dag refunderet. Det kan dog være svært at få 45 kr til at dække både frokost og aftensmad, så det er klogt at påregne en lille ekstra udgift til mad.)

Mens du er på studietur, forbeholder skolen sig ret til at bruge dit værelse til et andet kursus. Dette er med til fastholde den lave pris for rejsen.


STUDIETUR TIL REYKJAVIK I UGE 17 (2017)
Iceland

Island

Engelsholm Højskoles studietur går i foråret 2017 til Island. Landet, der til alle tider har været en inspiration for kunstnere og musikere inden for alle felter, og som trods sin lidenhed vedbliver med at markere sig stærkt på det internationale kreative landkort. Tænk blot på navne som Björk, Sigur Ros, Sjon, Olafur Eliasson, Erró, Johannes Sveinsson Kjarvál, Helgi Jonsson og Mugison, der alle vækker berettiget opsigt kloden rundt.

Engelsholms lærerstab har mange kontakter på vulkanøen, og vi kan forvente at komme i nærkontakt med den islandske kunst- og musikscene. Der vil blive tale om besøg i studier og på kunstskoler.

Vi vil mødes med islandske kunstnere og musikere, der bor og arbejder på Island netop nu. Og så skal vi selvfølgelig også have et indtryk af den helt særegne atmosfære, der tjener som inspiration for de islændinge vi her taler om. Vi skal ud og opleve den storslåede natur, med dens vulkaner og gletsjere, geysere og landskaber.

Vi skal have vores eget førstehåndsindtryk af befolkningen, der med øens isolation har opbygget deres egen kultur - en kultur der som sagt har vist sig stærk og særegen nok til at nå langt ud over landets grænser.

Der er lagt op til en tur med klart fokus på kunst og musik, der strækker sig udover, hvad man vil kunne opleve på en hvilken som helst tilfældig turisttur.

Med Engelsholms kontakter på stedet vil du komme til at opleve møder med folk, som du ellers aldrig ville komme i kontakt med.

Turen strækker sig fra 22.-29. april 2017. Prisen er 7.000 kr. Turen er forbeholdt elever på Engelsholm Højskoles lange kursus i foråret 2016. (man får desuden et beløb svarende til kostdagsprisen, der er 45 kr/dag refunderet. Det kan dog være svært at få 45 kr til at dække både frokost og aftensmad, så det er klogt at påregne en lille ekstra udgift til mad.)

Mens du er på Island, forbeholder skolen sig ret til at bruge dit værelse til et andet kursus. Dette er med til fastholde den lave pris for rejsen.