Kreativ og selvstændig køkkenassistent/kok søges
Vi ønsker os en kollega, som sammen med os har lyst til at have fokus på:
- Økologi – vi har sølvmærket (60 – 90%) i økologi og laver mad fra bunden med udgangspunkt i sæsonens råvarer.
- Bæredygtighed – vi bruger gerne lokale producenter og har fokus på madspild og sortering af affald.
- Vegetarisk og vegansk mad
På Engelsholm højskole har vi en afslappet jargon imellem kollegaer og elever i hele huset.
Engelsholm Højskoles køkken udvikler sig hele tiden og følger med i hvad særligt de unge mennesker ønsker, og hvad der ellers sker på markedet. Vi prøver gerne nye ting af.
Hvem er du?
Selvfølgelig kan du lide at lave mad og ved, at det indimellem skal gå hurtigt i et køkken, men du skal også kunne lide at kommunikere med kursister og elever. Vi er en del af højskolen; det skal eleverne også kunne mærke.
Vi laver på daglig basis mad til ca. 110 kursister og kollegaer, hvoraf ca. 40 er vegetarer/veganere.
Fra januar har vi en hel ny tilbygning, en sal med plads op til ca. 150 spisende gæster, eller 400 koncertgæster til kaffe og kage. Vi vil derfor også gerne have en kollega, der synes det er spændende og en faglig udfordring at lave mad til større private fester og kunne planlægge i samarbejde med kollegaer køkkenets arbejde til store events og opgaver.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra storkøkken eller fra lignende stilling.
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt, samt indgå i vores lille team på 4 i køkkenet.
- Have et overblik og kunne tænke kreativt i pressede situationer.
Din arbejdstid bliver de fleste uger fra 7-14.30 og hver 3 lørdag fra 11-19.
Udover det er der en til to faste aftenvagter fra 12-19, enkelte vagter vil være længere. I forbindelse med den nye opgave med udlejning til fester skal du forvente lidt flere weekendvagter i en periode – men det bliver varslet i god tid.
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest pr. 1/3-21.
Løn efter kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til køkkenleder Janni Emborg på 75883555.
Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med og hvad du brænder for at udvikle i et spændende højskolekøkken. Send din ansøgning til janni@engelsholm.dk inden d. 22/1, samtaler vil finde sted d. 26/1 kl 9-15.
______________________
Der er ikke flere ledige stillinger, men du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Det kan du gøre på engelsholm@engelsholm.dk.